Tirsdag præsenterede EU-Kommissionen en sanktionspakke, der for første gang rammer russisk energi. Men der vil blive behov for at gå videre.

Det siger EU-præsident Charles Michel i en tale til EU-Parlamentet i Strasbourg.

"Jeg forventer, at det også snart vil være nødvendigt med sanktioner mod russisk olie og gas," siger Charles Michel til klapsalver fra EU-Parlamentet.

Udmeldingen fra Charles Michel kommer, dagen efter at EU-Kommissionen præsenterede sit forslag til den femte sanktionspakke. Den rammer blandt andet køb af kul fra Rusland.

EU-Kommissionen lægger i pakken konkret op til at indføre et forbud mod at købe kul for fire milliarder euro om året.

Det er første gang, at EU går efter at ramme russisk energieksport, men det sker i meget begrænset omfang. Europæiske lande køber fortsat kul, olie og især gas fra Rusland.

Mens krigen i Ukraine fortsætter, vil EU-lande dermed formentlig fortsat sende milliarder af euro til Rusland for at betale for russisk energi. Det har fået Ukraines præsident, Zelenskyj, til at anklage EU-landene for at medvirke til at finansiere Putins krig i Ukraine.

Også i EU-Parlamentet er der onsdag kritik af EU-Kommissionens udspil. Polske Ryszard Legutko fra Gruppen af Europæiske Konservative og Reformister (ECR) siger:

"Det er tydeligt for enhver, at sanktionerne ikke har stoppet Putin. Trods den narcissistiske og selvrosende retorik fra EU-lederne, så er der for mange huller i sanktionerne. Og nogle vesteuropæiske lande brokker sig over detaljer," siger Ryszard Legutko.

Han er skuffet over, at EU-landene ikke har kunnet enes om at stoppe for russisk energi og dermed lukke for pengestrømmen til Putin.

"I stedet fortsætter Macron sine absurde samtaler med Putin. Og den tyske regering fortsætter med føre politik ud fra snævre tyske interesser, siger Ryszard Legutko."

Onsdag gør både Charles Michel og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, det dog klart, at drabene på civile i den ukrainske by Butja kalder på ny handling.

"Rusland kalder det en befrielse af Ukraine. Vi kalder det krigsforbrydelser. Vi skal kalde det ved det rigtige navn," siger Ursula von der Leyen til klapsalver fra EU-Parlamentet.

"I dette kritiske tidspunkt skal vi øge presset på Rusland og på Putin," siger Ursula von der Leyen.

Hun fastslår ligesom Michel, at der vil komme flere sanktioner.

"Nu skal vi se på olie, og vi skal se på den indtjening, som Rusland har på fossile brændstoffer," siger Ursula von der Leyen.

Udmeldingen kommer, mens EU-lande som Tyskland arbejder hårdt på at købe kul, olie og gas fra andre lande end Rusland. Samtidig har USA meddelt, at man vil hjælpe med øget eksport af olie og gas. Dermed er EU-landene i gang med at gøre sig fri af russisk energi.

De seneste uger har dog vist, at EU-Kommissionen skal passe på ikke at gå for hurtigt frem med sanktioner mod russisk energi for ikke at splitte EU-landene.

Blandt andre Tyskland og Italien har været stærkt afhængige af russisk energi, og EU-landene kæmper i forvejen med høje energipriser, der både rammer virksomheder og husholdninger. Bekymringen har derfor været, at hårde sanktioner vil drive priserne yderligere op og føre EU-landene ind i en økonomisk recession.

Lykke Friis: Ungarsk valg kan besværliggøre energisanktioner

Her er de nye grønne supermagter: Kina og Congo sidder på mange af fremtidens vigtigste råstoffer