Shell betalte ikke skat på udvinding i den britiske Nordsø i 2021

Tirsdag offentliggjorde Shell sin årsrapport, der viste, at selskabet ikke har betalt skat i Storbritannien siden 2017.
Foto: ANTON VAGANOV/REUTERS / X06532
Foto: ANTON VAGANOV/REUTERS / X06532
AF MARKETWIRE

På trods af heftigt øgede priser på både olie og gas er det fjerde år i streg, at Shell har undveget at betale skat af olie- og gasproduktionen i den britiske del af Nordsøen.

Det skriver Financial Times.

Flere grønne interesseorganisationer ønsker derfor at øge skatten for selskaber, der udvinder og raffinerer de fossile brændstoffer.

"Det giver virkelig god mening at øge skatterne for olie- og gasbranchen - altså tage en andel af de ualmindeligt høje overskud, man ser i branchen, så man kan øge investeringer i grøn teknologi og understøtte de husholdninger, der lige nu rammes af stigende gaspriser," siger Dustin Benton, som er politisk direktør i tænketanken Green Alliance, til avisen.

Tirsdag offentliggjorde Shell sin årsrapport, der viste, at selskabet ikke har betalt skat i Storbritannien siden 2017. Dengang betalte Shell 95 mio. dollar i skat. Siden 2018 har energiselskabet årligt modtaget mellem 99 mio. og 141 mio. i tilbagebetalinger af skat.

Også i 2021 modtog Shell en tilbagebetaling af skat på i alt 121 mio. dollar fra det britiske finansministerium. Tilbagebetalingerne skyldes, at Shell har nedlagt driften på flere af sine gamle olieplatforme. Til sammenligning har Shell betalt 4,5 mia. dollar i skat til den norske stat.

Selv hævder energiselskabet, at det siden 1976 har betalt mere end 20 mia. pund i skat til den britiske stat, og at skatterefusionerne fra driftsnedlæggelserne vil være "betydeligt mindre end skattebetalingerne".

Shell vil opføre 17 gigawatt ud for Brasiliens kyst

Shell vil investere over 200 milliarder i britisk energi

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også