De seneste dage har EU med alle midler forsøgt at gøre EU-landene mindre afhængige af russisk naturgas på grund af krigen i Ukraine – og fredag indgik EU’s formand, Ursula von der Leyen, en aftale med USA’s præsident, Joe Biden, om at hente 15 mia. kubikmeter såkaldt LNG-gas i USA i år.

Det svarer til cirka en tredjedel af al den gas, som Rusland hidtil har leveret.

Det vil uden tvivl mindske Europas afhængighed af Rusland – til gengæld vil det skade klimaet, vurderer klimaprofessor og prorektor ved Syddansk Universitet, Sebastian Mernild.

"Det skal mindske vores afhængighed på den korte bane, og det vil det helt sikkert også gøre, men i et klimaperspektiv må man forvente, at det vil betyde stigende udledninger af drivhusgasser de næste mange år, og at det vil øge gabet mellem det, vi burde gøre i forhold til klimaet, og det, vi gør," siger Sebastian Mernild og fortsætter:

"Umiddelbart vil jeg tro, at vi vil se en øget udledning af drivhusgasser som følge af importen af LNG-gas måske de næste 5-10 år, og at det derfor bliver svært at nå målsætningen om at reducere vores udledning af drivhusgasser, både det danske 2030-mål og EU’s mål. Hvorvidt det også vil skubbe til målet om klimaneutralitet i 2050, er umuligt at sige på nuværende tidspunkt."

Miljøskadelig udvinding

Der er flere både miljø- og klimamæssige problemer med den amerikanske gas. En del af gassen udvindes ved hjælp af såkaldt fracking, hvor man pumper væske blandet med sand og kemikalier ned i boringen under højt tryk. Herved udvindes større mængder gas end ved normal udvinding. Til gengæld sker der som regel et ganske stort udslip af væske og kemikalier og i nogle tilfælde også metangas til det omgivende miljø. Samtidig kræver det mere energi at udvinde denne form for gas.

Når gassen er udvundet, skal den sendes med skib fra USA til Europa. Men her skal gassen først nedkøles til omkring minus 160 grader for at blive flydende, så den kan blive fragtet med skib de ca. 3.000 km fra USA til Europa. Ved ankomst skal gassen så igen varmes op, før den kan blive sendt gennem gasrør ud til de europæiske forbrugere.

Den russiske gas sendes blot direkte ud til forbrugerne.

På grund af den vanskelige proces viser nogle beregninger, at LNG-gassen udleder op til fire gange så meget CO som almindelig naturgas – fra f.eks. Rusland eller Norge. Præcis hvor meget mere skadelig LNG-gassen er for klimaet er usikkert, men professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet oplyser, at den amerikanske gas vil betyde udslip af flere drivhusgasser.

"Alle må forstå, at vi kommer til at bruge brændsler med en højere CO-udledning, end vi havde planlagt, og at vi kan blive nødt til at erstatte noget af vores hidtidige energi med noget, der forurener mere. Det er til gengæld vigtigt, at vi ikke låser os fast i langsigtede aftaler, men sikrer, at der bliver lavet en exit-strategi."

Brian Vad Mathiesen har for få dage siden sammen med sin kollega Pernille Hagedorn-Rasmussen udarbejdet et notat om, hvordan de mener, at Danmark og Europa skal slippe ud af afhængigheden af russisk gas.

I notatet peger de på, at Danmarks afhængighed kan reduceres med 79 pct. i løbet af fem til otte år, mens EU’s afhængighed kun kan mindskes med ca. 30 pct. i samme periode, fordi EU i dag er langt mere afhængig af russisk gas, olie og kul end Danmark. Det gælder især afhængighed for at sikre opvarmning og tilstrækkeligt med el.

Rusland leverer i dag 49 pct. af EU’s forbrug af kul, 25 pct. af olieforbruget og 38 pct. af gasforbruget, viser notatet fra Aalborg Universitet.

Buddet fra de to eksperter lyder helt generelt, at der skal sættes turbo på den grønne omstilling, produceres mere biogas, etableres mere fjernvarme og spares på energien.

Har Europa sovet i timen?

Når USA er klar til at sende milliarder af kubikmeter naturgas til Europa, hænger det sammen med, at amerikanerne omkring 2005 byggede nye energiterminaler for at kunne importere energi – især olie – for at dække landets store energiforbrug. Men så kom der til de flestes overraskelse voldsomt gang i den såkaldte fracking, og to år senere var USA pludselig netto-eksportør af energi som olie og gas – og begyndte derfor også skrue ned for brugen af den udskældte kulkraft – til glæde for klimaet.

I Rusland har man samtidig bygget et massivt net af gasrør til at kunne eksportere gigantiske mængder af naturgas til resten af Europa. Og de fleste europæiske lande har taget imod med åbne arme. De har tilsyneladende glemt, at det i 1970’erne var afhængigheden af de arabiske lande, der sendte store dele af verden ud i to ekstreme oliekriser i 1973 og igen i 1978.

Ligesom de arabiske lande har heller ikke Rusland en styreform, som man synes om i resten af Europa – mange kalder den udemokratisk, og invasionen i Ukraine har gjort det klart, at Rusland gør, som Rusland vil.

Mens EU har lavet aftalen med USA, har Tyskland, én af de største energiforbruger i EU, netop indgået en stor gasaftale om at købe LNG-gas af Qatar, der er blandt verdens største gasproducenter.

Qatar har heller ikke demokrati. Landet var med til at invadere Yemen som del af en koalition af arabiske lande, men trak sig ud i 2017. Krigen i Yemen, der føres an af Saudi-Arabien, anses for at være én af de mest grusomme i mange år. Man bekæmper oprørsbevægelsen houthierne, der er støttet af Iran.

Krigen har indtil videre kostet over 100.000 mennesker livet og sendt godt 4 mio. på flugt.

Russisk olieeksport faldt mere end 26 pct. i sidste uge

Van Oord oplevede stor tilbagegang i 2021

Stort biogasselskab hyrer amerikansk storbank i salgsproces