Oliepriserne tager et dyk oven på nedlukning af Shanghai

Oliemarkedet starter endnu en uge med usikkerhed, påvirket på den ene side af den igangværende krig mellem Ukraine og Rusland.
Foto: ESSAM AL-SUDANI/REUTERS / X03713
Foto: ESSAM AL-SUDANI/REUTERS / X03713
AF MARKETWIRE

Oliepriserne falder omtrent 3 pct. mandag morgen, da meddelelsen om en ni-dages nedlukning i Shanghai har skabt bekymring om et fald i Kinas olieefterspørgsel.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 117,16 dollar mod 119,59 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 110,23 dollar mod 113,10 dollar fredag eftermiddag.

Oliemarkedet starter endnu en uge med usikkerhed, påvirket på den ene side af den igangværende krig mellem Ukraine og Rusland - verdens næststørste råolieeksportør - og udvidelsen af corona-relaterede nedlukninger i Kina - verdens største råolieimportør.

Shanghai, der i alt rummer 26 mio. borgere, har ifølge Reuters igangsat en lynaktion, for at komme de stigende coronatilfælde til livs.

Myndighederne har meddelt, at de finansielle distrikter og industrielle områder lukkes fra mandag og fire dage frem, hvorefter restriktionerne vil skifte til den vestlige del af byen i fire dage.

"Shanghais nedlukning har givet anledning til frasalg fra skuffede investorer, da de ventede, at en sådan nedlukning kunne undgås," siger Kazuhiko Saito, der er chefanalytiker hos Fujitomi Securities, til Reuters.

"På den anden side, så lader det til, at Opec+ er mindre tilbøjelige til at hæve olieproduktionen i et hurtigere tempo end de har gjort indtil nu, og derfor kan vi vente, at olieprisen vil stige igen senere på ugen," tilføjer han.

Ifølge nyhedsbureauet overvejer USA endnu en frigivelse af oliereserver, for at lette den stramme forsyning på markedet.

Saudi-Arabien vil ikke erstatte sanktionsramt olie

Indien forhandler om russiske oliekontrakter

Opec: Der er ikke kapacitet til at erstatte russisk olieforsyning 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også