IEA: Russisk olieproduktion kan falde med omkring en fjerdedel

Faldet i produktionen skal ses i lyset af et markant dyk i efterspørgslen efter russisk olie, efter Ruslands invasion af Ukraine.
Foto: DAVID RYDER/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
Foto: DAVID RYDER/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
AF MARKETWIRE

Det Internationale Energiagentur, IEA, venter, at Ruslands olieproduktion kan falde med omkring en fjerdedel i april, hvilket kan forvolde det største udbudschok i adskillige årtier.

Det skriver Bloomberg News.

Faldet i produktionen skal ses i lyset af et markant dyk i efterspørgslen efter russisk olie, efter Ruslands invasion af Ukraine.

"Konsekvenserne af et potentielt tab af russiske olieeksport på de globale markeder kan ikke undervurderes."

"Mens det er for tidligt at forudse, hvordan begivenhederne vil udspille sig, så har krisen mulighed for at føre til varige ændringer på energimarkederne," vurderer IEA ifølge Bloomberg News.

En tønde af den europæiske Brent-olie var i sidste uge en overgang helt oppe i 139 dollar per tønde, men er faldet støt siden. Onsdag stiger olieprisen dog på ny med lidt over 4 pct. til 102,57 dollar per tønde.

Ifølge IEA kan den russiske olieproduktion falde med 3 mio. tønder om dagen fra april til 8,6 mio. tønder om dagen.

Dermed vil produktionen af olie formentlig ikke række til at møde efterspørgslen.

Verdensmarkedet må derfor tære på sine olielagre i de næste to kvartaler, forudser IEA. I forvejen er olielagrene på det laveste niveau siden 2014.

EU indfører handelsforbud med Gazprom-selskab

EU-sanktioner spænder skruerne yderligere på russisk energi

Equinor stopper med handel af russisk olie

Storbritannien og USA dropper gas og olie fra Rusland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også