Trussel om stop for russisk energi hæver oliepriserne

Tyskland afviser indtil videre at udelukke russisk energi, mens USA er parat til at indføre et forbud mod russisk olie.
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger tirsdag morgen, hvor både Rusland og USA truer med et stop for russisk energi ud af Rusland. Mandag fik den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, ellers lagt en dæmper på stigninger til nær 140 dollar for en tønde, da han afviste en embargo på russisk energi.

USA's præsident, Joe Biden, skulle dog være beredt på at indføre et forbud mod import af russisk olie, selv hvis EU ikke går med, siger kilder til Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 127,81 dollar mod 123,38 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 122,98 dollar mod 119,17 dollar mandag eftermiddag.

Hvis USA og EU gør alvor af overvejelserne om at forbyde import af russisk olie, vil det medføre en oliepris på over 300 dollar per tønde og en mulig lukning af gasledningen Nord Stream 1, lyder advarslen fra den russiske vicepremierminister, Alexander Novak, ifølge Ritzau.

Indtil videre har Tyskland dog afvist at udelukke russisk energi. Selv om Tyskland, der er en stør importør af russisk energi, er i gang med et skift til alternative energikilder, er det for tidligt at standse importen med øjeblikkelig virkning, lød det fra Olaf Scholz mandag, skriver Reuters.

Det tyder på, at både Vesten og Rusland har indset, at et forbud i hver ende kan bruges som forhandlingsredskab, bemærker Kyle Rodda, der er markedsanalytiker i IG Australia, og tilføjer, at begge sider lige nu afprøver, hvor langt man kan gå i overvejelserne om et eventuelt forbud.

"Vi er på vej ind i en slags krise, hvad angår energisikkerhed, og spørgsmålet er, hvor lang tid det vil vare, og hvor stort det vil blive. Uanset størrelsen vil det føre til højere inflation og svagere vækst," forklarer han til Reuters.

Rusland truer med at lukke for gasforsyningen til Europa

EU vil reducere afhængighed af russisk gas med 80 pct. i år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også