Norske partier vil lede efter mere olie og gas

Som et led i at skabe en bedre forsyningssikkerhed i Europa uden om russisk gas, vil de norske partier Høyre og Frp have øget eftersøgningen på olie og gas på norsk sokkel.
Foto: Equinor ASA
Foto: Equinor ASA

Den anspændte energisituation i Europa lige nu, gør, at Norge bør lede efter mere olie og gas på soklen. Sådan lyder budskabet fra Høyre og Fremskrittspartiet, Frp, der mener, at det skal være en høj ambition fra norsk hånd at være med til at bidrage med forsyningsikkerhed uden om Rusland.

"Der er selvfølgelig en frygt i EU for, at Rusland vil skrue endnu ned for gassen. Vi skal have ambitioner om at bidrage med forsyningsikkerhed i Europa," siger Ove Trellevik, medlem af Stortinget for Høyre, til nyhedsbureauet NTB.

Efter Ruslands invasion af Ukraine har netop uafhængighed af russisk gas været et stort samtaleemne. Det har også særligt fået EU til at kigge mod andre lande, der kan bidrage med at sikre forsyningsikkerhed - herunder Norge.

I Danmark har det ligeledes fået flere politikere til at skynde til en hurtigere genåbning af Tyra-feltet, der har været lukket siden 2019 for genopbygning. Tyra skulle efter planen blive genåbnet til sommer i år, men corona-relaterede udfordringer har forsinket projektet med knap et år.

Det er dog ikke muligt at fremskynde åbningen af Tyra, forklarede Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, da der mangler afgørende infrastruktur i form af en behandlingsplatform, der skal komme fra Indonesien.

EU-politikere øger presset på russisk gas

Russiske selskaber udelukkes fra norsk sokkel

Equinor vil ud af Rusland

Norsk oliefond trækker sine milliarder ud af Rusland

Tysk stop af Nord Stream 2 lover godt for Norge

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også