Gaspriser falder i Europa oven på tre dage på himmelflugt

Det sker, efter at meldinger fra både USA og Rusland ser ud til at have beroliget markedet med meldinger om, at energisektoren ikke i første omgang bliver hårdt ramt af sanktioner.
Foto: HANNIBAL HANSCHKE/REUTERS / X02197
Foto: HANNIBAL HANSCHKE/REUTERS / X02197
AF MARKETWIRE

De europæiske priser på naturgas falder fredag, og dermed er der sat en stopper for flere dage med massive stigninger - i hvert fald for nu.

Det sker, efter at meldinger fra både USA og Rusland ser ud til at have beroliget markedet med meldinger om, at energisektoren ikke i første omgang bliver hårdt ramt af sanktioner, skriver Bloomberg News.

Det er USA og Vesten, der sammen har indført en række sanktioner som modsvar til Ruslands invasion af Ukraine, der blev indledt natten til torsdag.

Futures falder 5,5 pct. fredag, mens priserne torsdag blev sendt op med 30,9 pct. Ifølge Bloomberg News var prisstigning i løbet af torsdag helt oppe på 62 pct.

De to foregående dage - inden invasionen - steg priserne henholdsvis 9,4 pct. og 11,3 pct.

Konflikten i Ukraine har på ny sat fokus på Europas afhængighed af russisk naturgas og energi generelt. Rusland er kontinentets største leverandør af gas og leverer ifølge Bloomberg News over en tredjedel af det samlede behov.

USA og EU har efter invasionen annonceret sanktioner, der især er målrettet den finansielle sektor og kritisk teknologi.

Omvendt er der ikke sat hårdt ind over for energisektoren, og det hænger sammen med, at de russiske energikilder spiller en afgørende rolle i den igangværende genopretning af verdensøkonomien, skriver Bloomberg News med henvisning til udtalelser fra officielle amerikanske regeringskilder.

Efter russisk invasion: Politikere vil have hurtigere genåbning af gasfelt i Nordsøen

Store danske gasforbrugere risikerer at stå uden gas 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også