Udsigter til ny atomaftale letter det opadgående pres på olie

Forventninger til en ny atomaftale mellem USA og Iran skaber håb på oliemarkedet og opvejer for urolighederne i Østeuropa.
Foto: FREDERIC J. BROWN/AFP / AFP
Foto: FREDERIC J. BROWN/AFP / AFP
AF MARKETWIRE

Udsigten til en ny atomaftale mellem USA og Iran, og dermed forventningerne til at sidstnævnte igen indtræder på det globale oliemarked sænker oliepriserne.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 92,40 dollar mod 92,33 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 91,02 dollar mod 91,00 dollar torsdag eftermiddag.

Konflikten i det russisk-ukrainske grænseland og frygten for en russisk invasion har sat sig i de globale markeder, især på oliemarkedet har det geopolitiske spil medført underliggende bekymringer om et massivt nedbrud i internationale olieforsyninger.

Men forventninger til en ny atomaftale mellem USA og Iran skaber håb på oliemarkedet og opvejer for urolighederne i Østeuropa. Flere diplomater som arbejder på at bringe en atomaftale i stand, fortæller nemlig at der i nuværende forhandlinger tales om et løft af oliesanktionerne mod Iran.

"Udsigten til en ny aftale mellem Iran og USA har skabt et nedadgående pres på råoliepriserne, det pres kan højest sandsynligt fortsætte så længe den sidste runde af forhandlinger ikke ender i et dødvande," siger Vandana Hari, som er stifter af Vanda Insights, til Reuters.

Der er ikke oplyst konkrete tal omkring olieudbuddet ved en iransk genindtræden på markedet, men løftede sanktioner forventes at resultere i en stigning på omkring 1 mio. tønder om dagen.

Saudierne giver USA den kolde skulder

Oliedrevet inflation presser Biden væk fra grøn omstilling

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også