Total Energies efterlader Equinor med amerikansk olieprojekt

To af Europas største olieselskaber ser forskelligt på udviklingen af North Platte-projektet i USA. Mens Total Energies dropper den planlagte investering, har Equinor tænkt sig at holde fast.
Foto: Ahmed Yosri/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ahmed Yosri/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var egentlig hensigten, at Total Energies og partneren Equinor skulle have truffet endelig investeringsbeslutning om North Platte-projektet i Den Mexicanske Golf i løbet af 2022.

Men den plan er nu fuldstændig skrinlagt fra den franske del af foretagendet. Således oplyser Total Energies, at selskabet har trukket sig fra projektet.

"Beslutningen om ikke at fortsætte med projektet er taget, fordi selskabet ser bedre muligheder for allokere kapital inden for dets globale portefølje," lyder det i en kortfattet pressemeddelelse.

Total Energies var operatør på licensen med en ejerandel på 60 pct., mens Equinor har siddet på resten. Nu står det norske olieselskab alene tilbage med projektet.

Og Equinor har for nuværende ingen planer om at droppe satsningen:

"Selv om vi er skuffede over Total Energies' beslutning om at trække sig, forbliver Equinor dedikeret til at udvikle North Platte-projektet," siger Chris Golden, som er landechef for Equinor i USA, til mediet Offshore Engineer.

Parterne har hidtil haft en ambition om at udvikle North Platte-prospektet til en plateau-produktion på 75.000 tønder olie om dagen.

 

Fire kunder er allerede i sigte til Northern Lights

Det klarer op omkring Total Energies

Total Energies vil opbygge vindcenter med DTU 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også