Politiske spændinger og lavt udbud opretholder oliepriserne

"Med de underliggende forventninger om, at olieudbudddet fortsat vil være presset, vil priserne forsætte op," lyder det fra analytikeren Hiroyuki Kikukawa.
Foto: ERNEST SCHEYDER/REUTERS / X06012
Foto: ERNEST SCHEYDER/REUTERS / X06012
AF MARKETWIRE

Ved udgangen af januar kunne man notere den største månedlige olieprisstigning i 30 år på omkring 17 pct. på månedsbasis. Prisstigningerne kan ses i lyset af et lavere olieudbud, samt geopolitiske spændinger i Østeuropa og Mellemøsten.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 89,57 dollar mod 88,91 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 88,47 dollar mod 87,26 dollar mandag eftermiddag.

"Med de underliggende forventninger om, at olieudbudddet fortsat vil være presset, vil priserne forsætte op. Sammenholdt med at der ses en tiltagende efterspørgsel efter olie som følge af mindskede bekymringer for covid og omikron-varianten, kan man forvente at optimismen omkring oliepriserne vil vare ved," siger Hiroyuki Kikukawa, som leder research afdelingen hos Nissan Securities, til Reuters

Prisstigningerne på olie, betyder at fokus er rettet mod Opec+, Organisationen for Olieeksporterende Lande og dens allierede. En række analytikere forventer at Opec+ holder sig til planen om gradvist at øge olieudbuddet, skriver nyhedsbureauet.

Spændingerne mellem Rusland og Ukraine skaber dog bekymringer omkring olieudbuddet. Den igangværende konflikt og en vestlig indblanding skaber nemlig en frygt for, at der vil ske et opbrud i olieforsyningerne fra Rusland, som er verdens næststørste olieproducent og allieret med Opec.

Tirsdag morgen koster en troy ounce guld 1801,91 dollar mod 1797,90 dollar mandag eftermiddag.

 

Lundin løfter udbyttet og melder sig klar til at høste frugterne af milliardfusion

Tyra fik en kvart million gratis CO2-kvoter året efter produktionen stoppede 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også