EnergiWatch

Olieprisen falder marginalt efter uge præget af medvind

Investorerne tager toppen af oliepriserne fredag, uden at det ændrer indtrykket af, at de seneste prisstigninger hviler på et solidt fundament, så længe der er spændinger mellem USA og Rusland.

Foto: Jacob Ehrbahn

Prisen på en tønde olie ligger fortsat tæt på det højeste niveau i syv år, og flere faktorer taler for, at efterspørgslen fortsat vil være høj.

Opsvinget oven på sidste års coronakrise virker intakt, efter at amerikanske BNP-tal torsdag imponerede med den stærkeste vækst siden 1984.

Samtidig trækkes på olielagrene, og så er der konflikten om Ukraine, hvor fronterne mellem USA og Rusland stadig trækkes op.

"Det er meget svært at spå om retningen i øjeblikket," siger Suvro Sarkar, energianalytiker hos DBS Bank til Bloomberg News.

Han vurderer, at geopolitiske risici, det vil sige hovedsageligt Ukraine-konflikten, i sig selv betyder, at prisen på en tønde olie ligger 5-7 dollar højere, end den ellers ville have gjort.

"På den korte bane handler alt om nyhedsflowet om Ukraine," vurderer Sarkar.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 89,66 dollar mod 89,89 dollar torsdag eftermiddag og 87,67 dollar fredag for en uge siden. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 87,03 dollar mod 87,33 dollar torsdag eftermiddag og 85,07 dollar for en uge siden.

Oliepriserne falder grundet rente-frygt hos investorer

Olieprisen rammer over 90 dollar per tønde nordsøolie 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs