Oliepriser peger nedad efter øget beholdning i USA's lagre

Efter at have nået det højeste niveau siden 2014 tager olieprisen nu et lille knæk frem mod weekenden.
Foto: Agustin Marcarian/REUTERS / X03747
Foto: Agustin Marcarian/REUTERS / X03747
AF MARKETWIRE

Oliepriserne falder fredag efter at være steget til syv års rekordhøjde i denne uge, da en stigning i de amerikanske lagre af råolie og brændstof fik investorerne til at tage profit.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 86,67 dollar mod 88,77 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 83,75 dollar mod 86,41 dollar torsdag eftermiddag.

Den seneste stigning i råoliepriserne synes at være løbet tør for damp torsdag, da Brent og WTI sluttede handelssessionen med små tab. Begge er steget med mere end 10 pct. indtil videre i år på grund af bekymringer om et stramt udbud.

"Investorerne foretog kortsigtede justeringer af deres positioner efter en stigning i de amerikanske lagre forud for weekenden," siger Hiroyuki Kikukawa, general manager for research hos Nissan Securities.

Benzinlagrene i USA, der er verdens største olieforbruger, steg med 5,9 mio. tønder til det højeste niveau siden februar 2021 ifølge den amerikanske Energy Information Administration (EIA).

Lagrene af råolie steg med 515.000 tønder i sidste uge, hvilket var imod industriens forventninger.

Faldende aktiemarkeder påvirker også råvaremarkederne, der er ramt, da investorerne er mere og mere bekymrede for, at centralbankerne vil hæve renten i år for at bekæmpe inflationen.

EIA rapporterer også om et lille fald i antallet af raffinaderier, hvilket tyder på en lavere efterspørgsel på råolie.

Fredag morgen koster en troy ounce guld 1840,80 dollar mod 1845,39 dollar torsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber fredag morgen 10.070 dollar mod 10.018 dollar torsdag eftermiddag.

 

Analytiker om grøn omstilling: "Sammen med de seneste års underinvestering i olie giver det nu stigende energipriser"

Olieselskaber nyder godt af stigende priser efter uro i Mellemøsten

Olie nærmer sig højeste pris siden 2014 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også