Biogas er blevet et brandvarmt investeringsobjekt.

Branchen er stærkt støttet af tilskud fra staten, der forventer at spæde til med 43 mia. kr. for perioden 2020-30, fordi man investerer i naturgasnet som en del af den samlede infrastruktur. Ifølge brancheorganisationen Biogas Danmark kan hele Danmarks gasforsyning i 2030 blive dækket af biogas.

Samtidig er danske aktører langt fremme i den internationale konkurrence, hvilket gør mulighederne for at opføre anlæg i udlandet store. Blandt andet har Nature Energy meldt ud, at selskabet vil investere 35 mia. kr. i nye storskala anlæg i Europa og Nordamerika frem mod 2030.

De faktorer er medvirkende til, at det i øjeblikket strømmer ind med penge i branchen.

Torsdag kunne AgriWatch sammen med søstermediet KapitalWatch afsløre, at Nature Energys ejere så småt er begyndt at indlede en proces frem mod et salg i milliardklassen.

Det kommer i forlængelse af sidste uges nyhed om, at Industriens Pension og en kreds af nordiske pensionskasser har skudt et trecifret millionbeløb ind i biogaskoncernen Bigadan, mens European Energy og den tidligere Just Eat-ejer Bo Bendtsen har investeret stort i biogasanlægget Vinkel Bioenergi.

Det er blot de seneste eksempler på store investeringer i branchen, der i 2021 har skummet fløden på de ekstremt høje gaspriser. Det vil afspejle sig i regnskaberne for 2021, der kommer til at udvise historiske overskudsgrader.

Samtidig medfører det, at statsstøtten vil være stærkt begrænset i 2022, da den bliver reguleret i takt med markedet.

Gylle er guld

Men midt i jubel og investorappetit gemmer sig en konflikt, som har stået på i over et år, og som er taget til i styrke.

Kogt ind til en bouillonterning handler den om, at landmænd og biogasselskaber er uenig om fremtidige priser og vilkår for de biomasser, der bliver brugt i anlæggene. Det gælder ikke mindst gylle, der er det mest centrale element i produktionen af biogas.

Mange kontrakter er blevet indgået i en anden tid, hvor gyllen ikke var nær så lukrativ som nu.

Derfor har flere hundrede landmænd har i månedsvis nægtet at skrive under på såkaldte selverklæringer, som biogasanlæggene skal bruge for at kunne sælge gassen videre som bæredygtighedscertificeret biogas.

Det har de gjort for at kæmpe for en højere pris, men ind til nu er forhandlingerne gang på gang kæntret.

Ifølge AgriWatchs oplysninger er parterne dog nu nået til enighed om fremtidige vilkår, men der foregår stadig armlægning om, hvilken pris landmændene skal have for gyllen.

Bindende reduktionsmål

Det er ikke kun fordeling af kroner og ører, parterne strides om.

Landbruget er som det eneste erhverv blevet pålagt bindende reduktionsmål og vil derfor gøre alt for at sikre sig, at det er erhvervet som i høj grad får tilskrevet den klimaeffekt, biogasproduktion genererer.

I øjeblikket er det energisektoren, der kan indregne klimagevinsten i sit udledningsregnskab, hvilket skaber stor frustration i landbruget.

Hvis det lykkes parterne at blive enig om en model, som på disse parametre tilfredsstiller både leverandører og aftagere, vil intet kunne stoppe en massiv udvidelse af den danske biogassektor.

Sikkert er det, at pengestrømmene fortsat vil flyde i stor stil i de kommende år.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)

Investorer kredser om kapitalfondsejede danske Nature Energy – kan udløse salg for tocifret milliardbeløb

Biogas fylder langt mere end ventet i det danske gassystem