Oliepriserne aftager efter to dage med stigninger

Til trods for infrastrukturplan for 1000 mia. dollar og tal for den kinesiske eksport hæver forventningerne til olieeksporten i fremtiden, så falder olieprisen.
Foto: Jan Unger
Foto: Jan Unger
AF MARKETWIRE

Oliepriserne falder tirsdag morgen efter to dage i træk med stigninger oven på fremgang i udrulningen af USA's nye infrastrukturplan for 1000 mia. dollar samt bedre end ventede eksporttal fra Kina, hvilket understøtter forventningerne til olieefterspørgslen i fremtiden.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 83,36 dollar mod 83,59 dollar natten til tirsdag. Mandag eftermiddag kostede en tønde 83,18 dollar. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 81,91 dollar mod 82,09 dollar, mens den mandag ved dansk børslukketid klokken 17 kostede eftermiddag 81,71.

USA's præsident Joe Bidens infrastrukturplan for 1000 mia. dollar, der blev stemt igennem i den amerikanske Kongres i weekenden, er sammen med tal for den kinesiske eksport med til at hæve forventningerne til olieeksporten i fremtiden.

Alligevel falder oliepriserne tirsdag morgen efter to dage med stigninger.

Faktisk skulle olieefterspørgslen ifølge tal fra JPMorgan Chases råvareanalytikere allerede være tilbage nær niveauet før coronapandemien på omkring 100 mio. tønder om dagen.

Der er udsigt til en højere efterspørgsel i fremtiden, i takt med at flytrafikken vender tilbage, og efterspørgslen på flybrændstof stiger, skriver analytikerne ifølge Reuters.

Spørgsmålet er dog, om økonomien kan blive ved med at vokse med det nuværende prisniveau.

"Den største ubekendt er, hvorvidt økonomien kan opnå vækst under det nuværende høje prismiljø eller i et potentielt højere prisniveau," siger Louise Dickson, der er seniorolieanalytiker i Rystad Energy, til Reuters.

I oktober steg priserne på brændstof, mens flere større olieproducenter fastholdt olieproduktionen.

Præsident Joe Biden ventes i denne uge at gøre indgreb på de fortsat stigende oliepriser, sagde USA's energiminister, Jennifer Granholm, mandag.

Det er dog begrænset, hvad præsidenten kan gøre i et globalt marked, lød det fra ministeren.

Olielagrene i USA ventes ifølge en rundspørge fra Reuters at stige for tredje uge i træk, hvilket kan være med til at holde priserne i skak.

Regningen til norsk CCS-satsning stiger med næsten 700 millioner

Norges nye regering fastholder oliestøtten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også