
Velliv følger efter en stribe andre pensionsselskaber med beslutningen om at ekskludere aktiver, som har aktiviteter inden for olie og gas. Det skriver Børsen.
I alt er Velliv i gang med at sælge ud af aktiver for 250 mio. kr., og eksklusionen gælder selskaber, der har mere end 5 pct. af deres omsætning fra for eksempel olieudvinding.
Grunden til, at Velliv først tager sin beslutning nu, er, at man har skullet kigge grundigt på, hvilke selskaber der ville blive ekskluderet af porteføljen, siger investeringsdirektør Anders Stensbøl Christiansen til Børsen.
“Vi har skullet sikre os, at det var en fornuftig beslutning, der blev taget, og at det ikke kom til at spænde ben for initiativer, der understøtter den grønne omstilling,” siger han.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie FinansWatch)
Pensam sætter nye mål for investeringernes CO2-aftryk
Pensam har på godt fire år frasolgt 83 procent af sine sorte aktier