Oliepriserne falder inden møde om olieproduktionen i Opec+

 
Foto: Total
Foto: Total
AF MARKETWIRE

Oliepriserne falder mandag morgen forud for et møde i Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, der sammen med sine allierede skal vurdere produktionsniveauet, efter at en stigning i aktivitetsniveauet i verdensøkonomien i den senere tid har været med til at drive oliepriser op.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 79,10 dollar mod 79,45 dollar mandag nat, mens den fredag kl. 17 lå i 78,17 dollar. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 75,65 dollar mod 76,00 dollar natten til mandag. Fredag eftermiddag ved børslukketid lå prisen i 74,76 dollar.

Oliepriserne har i den seneste tid nydt godt af forstyrrelser i forsyningskæderne og en større efterspørgsel på brændstof som følge af den globale bedring efter covid-19.

Det sendte blandt andet prisen på nordsøolien Brent op i det højeste niveau i knap tre år på over 80 dollar per tønde i starten af sidste uge.

Handlernes blikke er nu rettet mod dagens møde hos Opec og allierede som Rusland - samlet kendt som Opec+, skriver analytikere i ANZ Research i et notat ifølge Reuters.

Risikovilligheden blandt handlere har været styrket af en øget tillid til en løftet global vækst, fremgår det af notatet.

Opec+ opfordres af flere lande til at øge sin produktion for at sænke oliepriserne, efter at den globale bedring flere steder i verden er kommet hurtigere end ventet.

I juli vedtog den samlede organisation en produktionsforøgelse på 400.000 tønder olie om dagen frem til i hvert fald april 2022 for at udfase nuværende produktionsnedskæringer på 5,8 mio. tønder om dagen.

Flere olieproducenter overvejer dog, om produktionen bør forøges yderligere, fortæller kilder til Reuters.

En eventuel produktionsforøgelse vil tidligst finde sted i november.

Stort olieudslip begynder at skylle i land i Californien

Equinor løfter sløret for sine skattebetalinger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også