EnergiWatch

Lempelse af restriktioner sender olie mod femte dag i plus

Det er femte dag i træk, at oliepriserne har kurs mod stigninger.

Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552

Oliepriserne stiger mandag morgen, efter at efterspørgslen på brændstof tager til, i takt med at restriktionerne under coronapandemien lempes.

Det er femte dag i træk, at oliepriserne har kurs mod stigninger.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 79,00 dollar mod 77,81 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 74,87 dollar mod 73,76 dollar fredag eftermiddag.

"Udbudsmangel fortsætter med at trække på olielagrene på tværs af alle regioner," skriver ANZ Research i et notat ifølge Reuters.

Stigende benzinpriser understøtter ligeledes oliepriserne, da fossile brændstoffer lige nu er relativt billige til energiproduktion, tilføjer ANZ Research.

I Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, kom den stigende efterspørgsel uventet, og organisationen slås nu sammen med allierede - samlet kendt som Opec+ - for at få løftet produktionen.

Opec+ udfordres dog af manglende investeringer og forsinket vedligeholdelse som følge af coronapandemien, fremgår det.

Kina har for første gang solgt statsejet olie gennem Petrochina og Hengli Petrochemical, der dog ikke lader til at have rykket ved oliepriserne. I alt blev der solgt 4,43 mio. tønder.

I Indien nåede olieimporten i august sit højeste niveau i tre måneder, da flere raffinaderier forberedte sig på stigende efterspørgsel efter i juli at have ramt det laveste niveau i et år.

Stærk efterspørgsel får importen af amerikansk olie til at vokse

Norges Bank forudser større fald i olieinvesteringer næste år

Norsk oliebranche forventer fortsat udvinding 

Mere fra EnergiWatch

Vestas bekræfter at stjålet data er delt

Data fra mølleproducentens it-systemer er blevet stjålet og tilbudt til tredjepart, meddeler Vestas, der "har grund til at tro", at det primært handler om interne informationer. Vi har ikke ladet os afpresse, fastslår topchef.

Netselskab har fået armene ned igen

Videbæk Elforsyning vil sandsynligvis alligevel blive omfattet af de skærpede habilitetskrav, da de ejer 8,25 pct. elhandelsselskabet Samstrøm. "Vi gav nok lidt for meget credit til embedsværket," siger direktøren.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs