EnergiWatch

Nyt biogasanlæg får for stort overskud - nu ekspropieres lodsejeres jord til ledning

Et nyt biogasanlæg i Køng står til at producere så meget gas, at en ny gasledning bliver nødvendig, og 19 lodsejeres jord skal eksproprieres. To af dem har gjort indsigelse.

Foto: Louise Herrche Serup

Et nyt biogasanlæg ved Køng på Sjælland kommer til at producere mere gas, end der aftages i området. Det har gjort det nødvendigt at etablere en gasledning fra Køng til Gl. Lundby, således gassen kan sendes videre til naturgasnettet. Det skriver Sjællandske.

Men ledningen står til at løbe over landbrugsjord, hvorfor det bliver nødvendigt at ekspropriere jorden fra 19 lodsejere. Vordingborg Kommune besluttede onsdag at give det statslige gasdistributions-selskab Evida, der ejer det danske gasnet, tilladelse til netop det.

To ud af de 19 lodsejere har tidligere gjort indsigelse mod projektet, men Evida har ifølge Sjællandske revideret projektforslaget i håbet om, at det bliver muligt at indgå en frivillig aftale med lodsejerne.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)

 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs