Energirapport om lagerfald løfter oliemarkedet

Industrirapport viser et bedre end forventet fald i de amerikanske lagerbeholdninger, hvilket understøtter forventningerne om, at efterspørgslen kan holde trit med udbudsvæksten trods stigende coronatilfælde.
Foto: Equinor / Øyvind Hagen
Foto: Equinor / Øyvind Hagen
AF RITZAU FINANS

Oliemarkedet stiger onsdag morgen, oven på offentliggørelsen af den ugentlige rapport fra The American Petroleum Institute, API.

Industrirapporten viser et bedre end forventet fald i de amerikanske lagerbeholdninger, hvilket understøtter forventningerne om, at efterspørgslen kan holde trit med udbudsvæksten trods stigende coronatilfælde.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 74,87 dollar mod 74,60 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 72,11 dollar mod 71,84 dollar tirsdag eftermiddag.

De amerikanske råolielagre faldt i sidste uge med 4,73 mio. tønder, mens analytikerne ventede et fald på 2,9 mio. tønder.

Det viser tal fra API.

Samtidig viser rapporten et fald i de amerikanske benzinlagre på 6,23 mio. tønder, hvilket er det største fald i motorbrændstof-beholdningen siden marts.

Globale lagerbeholdninger ventes, ifølge Bloomberg News, at falde støt resten af året, idet de væsentlige økonomier lader til at være kommet igennem pandemien.

Coronavirussets delta-variant bringer dog fortsat udfordringer for raffinaderierne, da de stigende coronatilfælde truer efterspørgslen på kort sigt.

"Den største trussel mod oliepriserne er stadig delta-varianten, hvor mange lande stadig er ved at håndtere udbruddet. Efterspørgslen fra USA og Europa burde dog være nok til at understøtte oliepriserne for nu," siger Suvro Sarkar, der er energileder hos DBS Bank i Singapore, til Bloomberg News.

Den foreløbige rapport fra API markerer det niende fald ud af de seneste ti uger, hvis tallene bliver bekræftet af det amerikanske energiministerium, EIA.

Ifølge Reuters kommer EIA med en offentlig rapport senere onsdag.

Equinor fortsætter de gode takter

Wintershall Dea giver baghjul til corona-kvartal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også