EnergiWatch

Dødvande i Opec+ strammer markedet yderligere

Ifølge Reuters afventer investorerne på oliemarkedet forhandlingerne i Opec+. Men også udsigten til en stærkere global efterspørgsel er med til at påvirke olieprisens udvikling.

Foto: NICK OXFORD/REUTERS / X03416

Oliepriserne ligger mandag morgen med små udsving, da dødvande i produktionsforhandlingerne hos Organisationen af Olieeksporterende Lande og dens allierede, Opec+, holder markedet stramt.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 75,41 dollar mod 75,56 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 74,43 dollar mod 74,61 dollar fredag eftermiddag.

Olieprisernes opadgående momentum blev forstyrret i sidste uge, da parterne i Opec+ ikke kunne nå til enighed om at øge produktionen fra august.

Ifølge Reuters afventer oliemarkedsinvestorer resultatet af OPEC + -forhandlingerne, men en forventet økonomisk afmatning og tilhørende fald i brændstofefterspørgsel påvirker olieprisens udvikling.

Mediet skriver, at investorer forventer, at prisvolatiliteten fortsætter, indtil OPEC når til enighed.

"På overfladen ser det ud til at det vil understøtte priserne, men risikoen er fortsat, at et fuldkomment sammenbrud vil resultere i en priskrig, der ikke er ulig sidste år," siger Howie Lee, økonom i Singapores OCBC-bank, til Reuters og tilføjede, at sandsynligheden for sidstnævnte resultat er lav.

WTI-futures stiger for sjette uge i træk, efter en optimistisk rapport fra det amerikanske energiministerium i sidste uge viste et fald i de amerikanske råolie- og benzinlagre samtidig med, at benzinefterspørgslen nåede sit højeste niveau siden 2019, skiver Reuters.

Til trods for optimisme på oliemarkedet om en stærkere efterspørgsel, truer coronapandemien stadig, hvilket finansministrene fra G20-landene var ude at advare om lørdag.

Virustilfælde af delta-varianten stiger kraftigt i USA, hvor landet ifølge Bloomberg News melder om det højeste antal smittetilfælde siden midten af maj.

Samtidig har Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, bedt den britiske befolkning om at være ekstra påpasselige i forbindelse med, at landets coronarestriktioner hæves i midten af juli.

Ifølge Bloomberg News afventer investorerne de månedlige markedsrapporter fra Det Internationale Energiagentur, IEA, og Opec, som offentliggøres torsdag.

Bilisterne betaler prisen for uroen i OPEC+

Norsk bank spår konsolideringsbølge i drilling de næste 12 måneder 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs