Norsk olieserviceselskab stiger på opløftende kvartalstal

Stigende sult på seismisk service sikrer PGS markant fremgang på børsen.
Foto: Norges Rederiforbund/Norwegian Shipowners' Association
Foto: Norges Rederiforbund/Norwegian Shipowners' Association
RITZAU FINANS

Norske Petroleum Geo-Services (PGS), der udfører seismisk arbejde for at gøre det lettere for olieselskaber at finde ny olie og gas, ligger på børsen i Oslo fredag ved middagstid 8,7 pct. højere i 4,96 norske kr.

Det sker som reaktion på opløftende foreløbige tal for andet kvartal, hvor segmentomsætningen opgøres til ca. 152 mio. dollar mod 138,7 mio. dollar i samme periode sidste år. Til sammenligning var der blandt analytikerne estimeret 139 mio. dollar, skriver PLX AI.

"Vi ser stadig stigende efterspørgsel efter seismisk arbejde, og vi er stadig mere sikre på at realisere stigende segmentomsætning i 2021 sammenlignet med 2020," siger selskabets administrerende direktør, Rune Olav Pedersen, i meddelelsen.

SEB gentager efter meddelelsen en salgsanbefalingen af aktien med et kursmål på bare 1 norsk kr. Bankens analytikere mener ifølge PLX, at selvom PGS formentlig skabte positive frie pengestrømme i andet kvartal, så vil det ikke være nok til at håndtere den gæld, der udløber i 2022.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også