Rapport udpeger ammoniak som bedste bud for shipping

En ny rapport fra DNB og kapitalforvalteren KLP peger på ammoniak som den bedste brændstofløsning for shipping i arbejdet med at indfri de globale klimamål, skriver E24.
Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Borberg/Politiken/Ritzau Scanpix

Den norske bank DNB peger sammen med kapitalforvalteren KLP på ammoniak som det bedste alternative brændstof for shipping fremadrettet.

I en rapport rapport de to finansielle spillere det alternative brændstof som en investering, der giver mening allerede nu, med henblik på, at miljøkravene til shipping kun ser ud til at blive strammet i de kommende år.

"Vores klimarisiko-analyse viser, at nududledningsløsninger som ammoniak allerede i dag kan være en fornuftig investering, hvis rederier ønsker at beskytte sig mod strengere krav i fremtiden," siger Lars Erik Mangset, der er klimaansvarlig hos KLP, ifølge E24.no.

DNB og KLP vil bruge konklusionerne fra rapporten til at rådgive shippingkunder om fremtidige investeringer i nye skibe, skriver det norske medie.

Rapporten vurderer endvidere, at flydende naturgas, LNG, giver mening som et overgangsbrændstof.

Det er ikke første gang, at ammoniak fremhæves som en primær kandidat til at blive shippings foretrukne brændstof i de kommende år, hvor branchen skal reducere sin udledning af drivhusgasser for at indfri IMO's klimamål.

Sammen med brint og det nævnte LNG, er ammoniak et fokuspunkt i den forskning og udvikling, rederier og leverandører er i gang med for at finde fremtidens løsninger.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også