Øget efterspørgsel i USA, Europa og Kina løfter oliepriserne

"Vi fortsætter med at se bedring i olieefterspørgslen med USA, Europa og Kina i spidsen," lyder det fra analytiker.
Foto: Jan Unger
Foto: Jan Unger
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne stiger torsdag morgen på forventninger om øget efterspørgsel på brændstof i USA, Europa og Kina, mens flere olieproducenter holder igen med udbuddet.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 71,79 dollar mod 70,91 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 69,25 dollar mod 69,25 dollar onsdag eftermiddag.

Efterspørgslen på olie vil i årets andet halvår overgå udbuddet.

Sådan lyder vurderingen fra Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og allierede - samlet kendt som Opec+ - ifølge Reuters.

Tal fra organisationen viser, at efterspørgslen ved årets udgang vil ligge på 99,8 mio. tønder om dagen, mens udbuddet vil ligge på 97,5 mio. tønder om dagen.

I spidsen for efterspørgslen er verdens største forbruger af olie, USA, mens efterspørgslen er tiltagende i Kina såvel som Storbritannien.

"Den amerikanske køresæson er i en periode, der ser et højere end sædvanligt forbrug af brændstof. Britisk trafik er nu over niveauet før pandemien," skriver Vivek Dhar, der er analytiker i CBA, i et notat ifølge Reuters.

"Vi fortsætter med at se bedring i olieefterspørgslen med USA, Europa og Kina i spidsen," fortsætter han.

Opec+ nåede tirsdag til enighed om at lette produktionsnedskæringerne med udgangen af juli.

Mødet varede i 20 minutter og er således det korteste i organisationens historie. Det tyder ifølge Reuters på en stærk overholdelse af nedskæringsaftalerne i organisationen samt en stærk overbevisning om, at olieefterspørgsel vil bedres, i takt med at coronapandemien forsvinder.

En opbremsning i forhandlingerne mellem USA og Iran over det mellemøstlige lands atomprogram har sænket forventningerne til iransk olies tilbagekomst på markederne i år.

Danske pensionskasser blåstemplede Shells klimaplan inden domstol forkastede den

Pres på oliegiganter giver NGO'er "blod på tanden" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også