Opec-dokumenter peger på større fald i olielagrene i år

Oliesammenslutningen fastholder prognosen for den globale olieefterspørgselsvækst på 6 mio. tønder om dagen.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF RITZAU FINANS

Trods udsigt til stigende produktion fra juli ser Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, et stigende træk på verdens lagre af råolie i løbet af 2021.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til et dokument til sammenslutningens fælles tekniske komité forud for tirsdagens Opec-møde.

Opec venter nu, at olieefterspørgslen vil overgå udbuddet med et gennemsnit på 1,4 mio. tønder om dagen sammenlignet med prognosen på 1,2 mio. tønder om dagen sidste måned.

Oliesammenslutningen fastholder prognosen for den globale olieefterspørgselsvækst på 6 mio. tønder om dagen.

Prognoserne viser store træk på lagrene på mere end 2 mio. tønder om dagen i perioden fra september til og med december i år, hvor der ventes et træk på 2,6 mio. tønder om dagen i november.

De globale olielagre vil ifølge Opec sandsynligvis falde til under gennemsnittet for perioden 2015-19 i juli.

De 23 lande i Opec+, der er ledet af Saudi-Arabien og Rusland, ventes at godkende en produktionsforøgelse per juli, hvorved lige over 2 mio. tønder om dagen af tilbageholdt olieproduktion vil komme tilbage i markedet.

Olieproducenterne vil stadig have betydelig ekstrakapacitet, når den nuværende produktionsforøgelse er gennemført.

Rapporten fra Opec-sekretariatet viser, at der er betydelige muligheder for Opec til at øge produktionen yderligere senere i år.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag eftermiddag 69,74 dollar mod 68,72 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 67,34 dollar mod 66,32 dollar fredag eftermiddag.

Olieprisen stiger frem mod Opec-møde

Klimaaktivister sikrer sig pladser i oliegigants bestyrelse

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også