Positive forventninger og olielagerfald løfter oliepriserne

Væksten ventes at overstige eventuelle fald i efterspørgslen som følge af coronaudbruddet i Indien.
Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552
Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne stiger onsdag morgen oven på offentliggørelsen af et fald i de amerikanske olielagre, hvilket også understøtter Opecs forventninger om en øget efterspørgsel. Samtidig markerer onsdag også sjette dag for den midlertidige nedlukning af USA's største olieledning som følge af et hackerangreb.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 68,18 dollar mod 68,08 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 64,98 dollar mod 64,64 dollar tirsdag eftermiddag.

De amerikanske olielagre faldt i sidste uge med 2,5 mio. tønder, viser tal fra industriorganisationen American Petroleum Institute (API), oplyser to kilder til Reuters.

Til sammenligning var der ventet et fald på 2,8 mio. tønder. Det fremgår af en rundspørge foretaget af Reuters, hvor otte analytikere blev adspurgt.

"Oliepriserne stiger, mens investorer fortsat satser på lyse udsigter for efterspørgslen. En svækket amerikansk dollar understøtter ligeledes," skriver ANZ Research i en kommentar ifølge Reuters.

Sidste fredag blev olieledningen Colonial Pipeline, der er USA's største af sin slags, ramt af et hackerangreb, der har bremset den daglige transport af 2,5 mio. tønder olie. Driftsoperatøren venter, at store dele af transportnetværket vil blive genoptaget sidst på ugen.

Oliepriserne understøttes dertil af Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, der venter en stærk fremgang for olieefterspørgslen i 2021 efter vækst i både Kina og USA.

Væksten ventes at overstige eventuelle fald i efterspørgslen som følge af coronaudbruddet i Indien.

Opec venter, at efterspørgslen på olie vil stige med 5,95 mio. tønder olie om dagen i løbet af 2021, mens forventningerne til andet kvartal er blevet skåret med 300.000 tønder om dagen efter coronakrisen i Indien.

Guld- og kobberpriserne stiger onsdag morgen, hvor en troy ounce guld koster 1828,75 dollar mod 1828,55 dollar tirsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber samtidig 10.524,75 dollar mod 10.478,50 dollar tirsdag eftermiddag.

Minister vil overveje at lade olieplatforme blive stående i Nordsøen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også