EnergiWatch

Total under pres for samarbejde med militærjuntaen i Myanmar

Flere danske pensionsselskaber tager investeringer i den franske oliekæmpe op til overvejelse på baggrund af Totals samarbejde med militærjuntaen i det uroplagede land Myanmar.

Foto: Sarah Meyssonnier/REUTERS / X07453

Både PFA og Topdanmark vil have Total til at forholde sig til, at selskabet som den største gasoperatør i Myanmar og qua sit samarbejde med det statsejede selskab Myanmar Oil and Gas (MOGE), som styres af Myanmars militær, kan kobles til juntaen, der kuppede landet den 1. februar.

Det skriver Dagbladet Information.

"Vi forventer som investor, at de gør alt, hvad de kan for ikke at medvirke til menneskerettighedskrænkelser. Vi har derfor allerede rettet henvendelse til selskabet, og vi afventer nu svar på, hvordan de sikrer sig mod dette, og hvordan de generelt håndterer deres risici i Myanmar. På baggrund af deres svar vil vi vurdere, om vi fortsat ønsker at have investeringer i selskabet," skriver Topdanmark til avisen.

Ifølge Information har danske pensionsselskaber i alt 1,86 mia. kr. investeret i Total. Det franske olieselskab har ikke reageret på Informations henvendelser.

Oljefondet også under lup

Som EnergiWatch beskrev i sidste måned, er også den norske oliefond blevet kritiseret for sit engagement i Myanmar.

Oljefondet ejer aktier for omkring 1,4 mia. norske kr. i selskabet Adani Ports & Special Economic Zone, der ifølge en rapport har betalt mindst 52 mio. dollar til Myanmar Economic Corportation, som kontrolleres af det burmesiske militær.

Total er den klart største aktør inden for Danmarks offshore olie- og gasindustri.

 

Oljefondet tjente trecifret milliardbeløb i første kvartal

Anders Eldrup om olieselskabers omstilling: "Hvis de vil, så kan de"

Dansk pensionsfond forudser kollaps i olieindtjeningen 

Mere fra EnergiWatch

True Energy henter ny marketingchef

Med ansættelsen af Nina Kirstine Toft-Nielsen vil det danske energiselskab øge interaktioner med brugere og influencere på de sociale medier.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs