Pengene fosser ud af Seadrill på grund af restrukturering

Rigselskabet Seadrill, der er under amerikansk konkursbeskyttelse og arbejder på en restrukturering, har fra 11. februar til udgangen af marts i år tabt 220,3 mio. dollar, skriver Finansavisen.
Foto: Seadrill
Foto: Seadrill

Selv om rigselskabet Seadrill har stigende indtægter og så sent som den 27. april kunne oplyse om en stor borekontrakt med Equinor til en værdi på 380 mio. dollar, taber selskabet fortsat penge, skriver Finansavisen.

Fra midten af februar til og med udgangen af marts i år fik Seadrill ifølge Finansavisen et underskud på 220,3 mio. dollar (knap 1,4 mia. kr.), fremgår det af et regnskab, som er indsendt til Chapter 11-domstolen i Houston, Texas.

196 mio. dollar af underskuddet i marts er omkostninger i forbindelse med Chapter 11-processen.

Det John Fredriksen-kontrollerede Seadrill fik sidste år et underskud på samlet 4,66 mia. dollar svarende til knap 30 mia. kr. som et resultat af en betydelig reduktion i aktiviteten inden for olie- og gasindustrien samt flere nedskrivninger.

Det pressede rigselskab søgte den 11. februar i år om konkursbeskyttelse under den amerikanske Chapter-11 lovgivning ved Chapter 11-domstolen i Houston.

Tidligere i april indsendte Seadrill et restrukturingsforslag til domstolen i Houston. Her foreslog Seadrill at få slettet bankgæld for godt 4,8 mia. dollar, og at selskabet skal drives videre med en gæld på 750 mio. dollar. Det svarer til en gældsreduktion på 86,5 pct.

Hvis långiverne eftergiver størstedelen af gælden og overtager 99 pct. af Seadrill, vil de genvinde mellem 27 og 31 pct. af deres krav, har Finansavisen tidligere skrevet.

Seadrill tjener flere penge, men ikke nok til at kompensere for tabene.

I februar havde rigselskabet ifølge Finansavisen 49 mio. dollar i indtægter, og de blev øget til 75,2 mio. dollar. Senest har selskabet fået en stor, flerårig borekontrakt med det norske, statslige olieselskab Equinor til en værdi af 380 mio. dollar vedrørende boringer i Brasilien.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)

Seadrill lander stor borekontrakt med Equinor i Brasilien 

Seadrill indgår forlig med datterselskab efter strid

Seadrill lægger op til stor barbering af gæld i restrukturering 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også