Oliemarkedet tynges af hurtig smittespredning i Indien

Indien noterede tirsdag det højeste antal daglige dødstilfælde relateret til covid-19 siden pandemien brød ud og landet er nu udfordret på kapaciteten til at behandle de mange patienter.
Foto: FRANCOIS PICARD/AFP / AFP
Foto: FRANCOIS PICARD/AFP / AFP
AF RITZAU FINANS

Priserne på oliemarkedet falder onsdag morgen på grund af hastigt stigende smittetal i Indien, der har ramt olieefterspørgslen hos verdens tredjestørste olieimportør.

Det skriver Reuters.

Et prisudsving i løbet af eftermiddagen betyder dog, at oliepriserne ligger en anelse over niveauet fra dansk børslukketid tirsdag.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 66,10 dollar mod 65,84 dollar tirsdag ved dansk børslukketid. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 62,17 dollar mod 61,83 dollar tirsdag eftermiddag klokken 17.

Indien noterede tirsdag det højeste antal daglige dødstilfælde relateret til covid-19 siden pandemien brød ud og landet er nu udfordret på kapaciteten til at behandle de mange patienter.

Store dele af landet er derfor lukket ned for at bekæmpe den nye bølge af smitte, hvilket begrænser landets efterspørgsel på råolie.

"Vi ser raffinaderier skrue ned for tempoet, fordi efterspørgslen er dalet i takt med spredningen af coronasmitte. Det tynger utvivlsomt markedet og den generelle stemning," siger Lachlan Shaw, chef for råvareforskning hos National Australia Bank, til Reuters.

Oliemarkedet presses også onsdag morgen af lagerstatistik fra American Petroleum Institute, API, der viser en stigning i de amerikanske olielagre på 436.000 tønder.

Det overrasker analytikerne, som ifølge Reuters ventede et fald på 3 mio. tønder.

Det amerikanske energiministerium offentliggør senere onsdag sine officielle lagertal for sidste uge.

På det øvrige råvaremarked handles en troy ounce guld onsdag morgen til 1782,14 dollar mod 1775,37 dollar tirsdag klokken 17.

Et ton kobber koster onsdag 9328,0 mod 9354,0 dollar tirsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også