EnergiWatch

Olieprisen styrket markant den seneste uge

Og fredag morgen rider olien videre på bølgen af højere priser efter energifyldte tal fra den kinesiske økonomi.

Foto: Jacob Ehrbahn

Prisen på en tønde olie er styrket pænt den seneste uge. Og fredag morgen rider olien videre på bølgen af højere priser efter energifyldte tal fra den kinesiske økonomi.

Det kinesiske bruttonationalprodukt, bnp, steg markant i første kvartal med 18,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, hvor nedlukninger under coronapandemien bremsede udviklingen. Selv om det var rekordhøjt, så havde økonomerne regnet med en lidt større vækst ifølge Bloomberg News på 18,5 pct.

En stærk kinesisk vækst trækker i oliepriserne. Fredag morgen koster en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, 66,87 dollar mod 66,74 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 63,45 dollar mod 63,27 dollar torsdag.

Til sammenligning kostede en tønde Brent-olie 62,95 dollar sidste fredag.

Ud over de stærke tal for den kinesiske økonomi, viste data på den amerikanske torsdag tilsvarende takter. Og de stærke økonomiske opsving rundt om i verden og en lavere produktion af olie fra Opec og dets allierede, sammen kaldet Opec+, støtter markedet, lyder det fra Justin Smirk, seniorøkonom i Westpac.

"Vi tror stadig, at der er en klar risiko for, at prisen kan stige op til 70 dollar per tønde," siger han til Reuters.

Han tilføjer dog, at jo længere priserne forbliver på et højt niveau, desto større er sandsynligheden for øget produktion. Oveni kommer risikoen for udbrud af covid-19 i Indien og Europa, hvilket igen kan presse priserne ned.

Grundlægger af Welltec sælger ud og stopper som direktør

Syv EU-lande vil stoppe støtte til kulrelaterede energiprojekter 

Mere fra EnergiWatch

Brancheorganisationer hylder opgøret med hockeystaven

Tekniq Arbejdsgiverne og Dansk Fjernvarme er glade for, at regeringens hockeystav er lagt tilbage på hylden med et ambitiøst delmål på en CO2-reduktion på 50-54 pct. i 2025. Nu skal rammevilkårerne komme på plads, så selskaberne kan trække i arbejdstøjet.

Arla vil vinde tovtrækkeri om andelshavernes biogas

Andelsselskabet Arla sætter jagten ind på at skaffe adgang til landmændenes oprindelsesgarantier fra biogasproduktion. Forsker vurderer, at det kan blive svært for producenterne at få biogasgarantierne på egne hænder.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs