Stærke kinesiske nøgletal løfter oliepriserne

Kinas eksport steg på stabil vis i marts, i hvad der er endnu et løft til landets økonomiske bedring, mens den globale efterspørgsel løftes i forbindelse med den globale vaccineudrulning.
Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552
Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne stiger tirsdag morgen på stærke nøgletal fra Kina, der viser stigende import, mens spændinger i Mellemøsten også understøtter priserne.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 63,58 dollar mod 63,18 dollar natten til tirsdag, mens den mandag eftermiddag kostede 63,78 dollar. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 59,97 dollar mod 59,65 dollar i nat. Ved dansk børslukketid mandag kostede en tønde 60,23 dollar.

Kinas eksport steg på stabil vis i marts, i hvad der er endnu et løft til landets økonomiske bedring, mens den globale efterspørgsel løftes i forbindelse med den globale vaccineudrulning.

Samtidig er den kinesiske import ifølge Reuters steget til det højeste niveau i fire år.

Den kinesiske olieimport voksede med 21 pct. i marts sammenlignet med sidste år efter en øget produktion hos raffinaderier sammenlagt med en solid efterspørgsel på brændstof, efter at coronakrisens greb er løsnet en smule.

"Dataene ... peger på en genoprettelse indenrigs, der kan være gode nyheder for benzinefterspørgslen, og oliepriserne har derfor flyttet sig efter offentliggørelsen," siger Stephen Innes, der er chefstrateg i Axi, til Reuters.

Oliepriserne understøttes dertil at forventninger om faldende amerikanske olielagre, mens en stigning i destillat- og benzinlagrene ventes, viser en måling fra Reuters.

Det vil være tredje uge i træk med faldende olielagre.

Der er dog udsigt til stigende amerikansk olieproduktion, da produktionen af skiferolie ventes at stige med 13.000 tønder om dagen i maj til 7,61 tønder om dagen, oplyser USA's energiministerium, EIA, ifølge Reuters.

Oliepriserne løftes dertil af spændinger i Mellemøsten, efter at Houthi-bevægelsen fra Yemen, der støttes af Iran, mandag oplyste, at den har skudt 17 droner og to missiler mod Saudi-Arabien, heriblandt mod det statsejede olieselskab Saudi Aramcos faciliteter i byerne Jubail og Jeddah.

Den saudiarabiske regering har endnu ikke bekræftet angrebene, skriver Reuters.

Den langsomme vaccineudrulning i Europa sammenlagt med forventninger om yderligere olieproduktion fra Iran lægger dog låg på olieprisstigningerne.

Guld- og kobberpriserne falder tirsdag morgen, hvor en troy ounce guld koster 1729,15 dollar mod 1734,05 dollar mandag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber samtidig 8828,25 dollar mod 8863,50 dollar mandag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også