EnergiWatch

Equinor erkender rum for bedre sikkerhed

Flere ledelsesrepræsentanter fra Equinor har måttet stå skoleret over for Petroleumstilsynet, som efterlyser bedre efterlevelse af reglerne på norsk sokkel. Et berettiget møde, anerkender oliegiganten.

Foto: Harald Pettersen, Equinor/Digital

Det var med god grund, at flere af Equinors topfolk – heriblandt adm. direktør Anders Opedal – torsdag var kaldt til møde med Petroleumstilsynet på grund af bekymringerne om sikkerheden på Equinors olie- og gasanlæg i norsk sektor.

Det anerkender Kjetil Hove, koncerndirektør for udvikling og produktion i Norge, over for mediet E24.

"Vi har rigtig mange gode arbejdsprocesser, men vi er ikke altid lige gode til at efterleve det. Det skal vi blive bedre til. Det har været et tema i tilsynsrapport, og vi er enige i, at vi kan løfte," siger han.

Baggrunden for mødet var en stribe uheldige hændelser i fjor, som Equinor har mødt kritik for sin håndtering af. Olieselskabet har været ramt af brande på flere landanlæg, olieudslip ud for Bergen og flere kritiske myndighedsrapporter, f.eks. i forhold til involveringen af personalet i krisesituationer.

Umiddelbart før påske blev Equinor pålagt af Petroleumstilsynet, at selskabet skal gøre noget ved bemandingssituationen, fordi tilsynet var bekymret for, at om omkostningsbesparelser og mindre personel har påvirket sikkerheden negativt.  

 

 

Equinor fortsætter britisk satsning med to nye kraftværker

Equinor uddeler store servicekontrakter til hele Norge

Equinors nye succesklynge klarer sig uden skattefordel 

Mere fra EnergiWatch

Brancheorganisationer hylder opgøret med hockeystaven

Tekniq Arbejdsgiverne og Dansk Fjernvarme er glade for, at regeringens hockeystav er lagt tilbage på hylden med et ambitiøst delmål på en CO2-reduktion på 50-54 pct. i 2025. Nu skal rammevilkårerne komme på plads, så selskaberne kan trække i arbejdstøjet.

Arla vil vinde tovtrækkeri om andelshavernes biogas

Andelsselskabet Arla sætter jagten ind på at skaffe adgang til landmændenes oprindelsesgarantier fra biogasproduktion. Forsker vurderer, at det kan blive svært for producenterne at få biogasgarantierne på egne hænder.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs