Drillingindustrien ser nu de første tegn på en ønsket konsolidering

Den hårdt pressede drillingsektor ser nu de første tegn på den konsolidering, der er blevet kaldt på længe blandt boreselskaberne, hvor flere har været nødt til at søge konkursbeskyttelse under Chapter 11. Det er boreselskaberne Noble og Pacific Drilling, der vil fusionere.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

De to pressede boreselskaber Noble Corporation og Pacific Drilling er blevet enige om at fusionere.

Dermed ser drillingindustrien de første tegn på konsolidering efter et år, hvor adskillige boreselskaber er blevet ramt af de rekordlave oliepriser og har været nødsaget til at søge om konkursbeskyttelse for at få styr på deres enorme gæld.

Med aftalen vil Noble Corporation overtage Pacific Drilling ved at købe alle aktierne i selskabet, oplyser de to boreselskaber i en meddelelse torsdag.

Pacific Drilling CEO Bernie Wolford forklarer, at en sammenlægning med Noble vil skabe et stærkere og mere stabilt selskab.

"Kombinationen vil fremme bedringen i industrien og vil gøre det muligt for Pacific Drillings aktionærer at drage fordel af den bedring," siger Bernie Wolford i meddelelsen.

Pacific Drillings eksisterende aktionærer vil efterfølgende eje omkring 24,9 pct. af Noble Corporation, og aftalen forventes at skabe synergier for mindst 30 mio. dollars.

Købet ventes gennemført i april i år.

Noble Corporation kom for nylig ud af konkursbeskyttelse efter at have gennemført en omfattende restrukturering i løbet af 2020 og ind i 2021.

De hårde tider var også tydeligt afspejlet i selskabets 2020-regnskab. Her fremgik det, at Noble Corporation i fjerde kvartal solgte fem koldt oplagte borerigge, og det har bl.a. kostet en samlet nedskrivning af selskabets værdier på 3,9 mia. dollar (ca. 24 mia. kr.).

Den anden part i aftalen, Pacific Drilling, kom ud af konkursbeskyttelse i starten af januar, efter selskabets restruktureringsplan blev godkendt i USA d. 21 december sidste år.

Som led i restrukturering fik Pacific Drilling elimineret mere end 1 mia. dollar af sin gæld.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)

Fredriksens Seadrill søger om konkursbeskyttelse

Pacific Drilling forlader konkursbeskyttelse efter succesfuld restrukturering

Endnu et drillingselskab melder om omfattende redningsplan

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også