Hjælpepakke og dyk i benzinlagre løfter oliemarkedet

Med den forventede vedtagelse af en stor hjælpepakke i USA spreder optimismen sig blandt investorer.
Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552
Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552
AF RITZAU FINANS

Priserne på oliemarkedet stiger torsdag morgen, da Repræsentanternes Hus i USA har godkendt den foreslåede hjælpepakke på 1900 mia. dollar, mens der berettes om et stort fald i USA's benzinlagre.

En stigning i lagrene af råolie sætter dog et loft over morgenens olieprisstigninger.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 68,49 dollar mod 67,67 dollar onsdag eftermiddag ved dansk børslukketid. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 64,97 dollar mod 64,17 dollar onsdag eftermiddag klokken 17.

Med vedtagelsen af den historisk store hjælpepakke i Repræsentanternes Hus ventes præsident Joe Biden, der selv foreslog støttepakken i januar, at underskrive den allerede fredag.

Hjælpepakken betyder blandt andet, at de fleste voksne amerikanere vil modtage en check på 1400 dollar.

Det spreder optimisme blandt investorer, der også hæfter sig ved fortællingen om en snarlig genåbning af det amerikanske samfund.

"Når man tager USA's narrativ om en forestående genåbning i betragtning, peger det på, at oliepriserne sandsynligvis kommer til at stige yderligere, siger Stephen Innes," som er chefstrateg i Axi.

Oliemarkedet løftes fra morgenstunden også af tal fra der amerikanske energiministerium, EIA, der viser et dyk i landets benzinlagre på 11,9 mio. tønder til samlet 231,6 mio. tønder.

Faldet afviger med en klar margin fra analytikernes estimerede fald på 3,5 mio. tønder, skriver Reuters.

Morgenens prisstigninger på oliemarkedet begrænses imidlertid af et løft i USA's olielagre på hele 13,8 mio. tønder til 498,4 mio. tønder. Til sammenligning ventede analytikere ifølge Reuters blot en stigning på 816.000 tønder.

På det øvrige råvaremarked ligger både guld- og kobberpriserne over niveauet fra onsdag eftermiddag.

Torsdag morgen koster en troy ounce guld 1731,64 dollar mod 1719,19 dollar onsdag klokken 17.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber torsdag morgen 9043,5 dollar mod 8879,0 dollar onsdag eftermiddag.

Wintershall tabte 6 milliarder i 2020

Nordea har ikke givet ét eneste nyt lån til offshore i 2020 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også