EnergiWatch

Danskejet benzinselskab solgt til norsk kapitalfond

Det skandinaviske benzinselskab Din-X er blevet solgt til en norsk kapitalfond. Selskabet har været på danske hænder, siden det blev stiftet i 1961.

Foto: Lars Krabbe/ERH

Benzinselskabet Din-X er blevet solgt til den norske kapitalfond Pioneer Capital.

Det skriver Herning Folkeblad.

Din-X blev stiftet i 1961 af Johannes Jensen og Peder Lysgaard som en svensk pendant til det danske selskab Uno-X, som de havde stiftet med udgangspunkt i Herning tre år tidligere.

Det svenske selskab har været på danske hænder lige siden og driver i dag over 180 tankstationer i Sverige.

Sælgerne af benzinselskabet er efterkommerne af de oprindelige grundlæggere.

Ifølge advokatfirmaet Accura, som har rådgivet de danske ejere, køber Pioneer Capital benzinselskabet sammen med "en række øvrige investorer."

Både salgsprisen og identiteten på de øvrige investorer har handelspartnerne valgt at holde fortrolige.

Mere fra EnergiWatch

Store shippingselskaber spiller på forskellige heste i klimaræset

Der er brint, LNG og ammoniak, og så er der også metanol og LPG – Buddene er mange, når man spørger store spillere som Maersk, Ardmore, Exmar og Shell om deres bud på fremtidens brændstof og teknologier. Alle er dog enige om, at det er nødvendigt at gøre noget nu.

Ørsted skal sparke nyt liv i landvinden

Muligheden for at opføre irske repoweringprojekter er blandt hovedårsagerne til Ørsteds comeback i europæisk vind med køb af aldrende irsk portefølje. Havvind er dog også tænkt med ind i synergi-ligningen.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs