EnergiWatch

Kulde tvang svenskerne til at fyre op for oliekraftværk

I sidste uge måtte Sverige fyre det forurenende oliekraftværk i Karlshamn op. Det bruges som en strømreserve i perioder, hvor elsystemet kæmper for at levere tilstrækkelig kapacitet.

Foto: Uniper

Det er ikke kun de forhøjede strømpriser, som kulden fører til. For de lave temperaturer, der har været gennemgående i Norden i både januar og februar kan også give problemer med forsyningen.

Det har været tilfældet i Sverige, hvor man har været nødsaget til at fyre op for oliekraftværket i Karlshamn for at sikre forsyningssikkerheden.

Det skriver E24.

Kraftværket i Karlshamn bruges som en 'reserve' til perioder, hvor systemet kæmper med at levere nok kapacitet og der derfor er brug for mere strøm.

har dog ikke kørt på fuld knald, da det blot skulle sikre, at den nødvendige strøm kunne leveres.

"Karlshamn blev sat på minimumseffekt for at kunne være hurtig tilgængelig, hvis der var behov for ekstra strøm," skriver operationschef Pontus de Maré i Svenska Kraftnät i en e-mail til E24.

I 2019 blev atomkraftværket Ringhals 2 lukket, og den 1. januar i år blev Ringhals 1 lukket. Det har belastet et allerede presset svensk elnet yderligere og giver mindre strøm i dele af Sverige.

Det kan påvirke, om elsystemet har tilstrækkelig effekt, når det er koldt, ifølge Svenska Kraftnät. De betaler Karlshamnsverket for at være parat til at starte produktionen med kort varsel.

Karlshamn er også baggrund for en del diskussion i Sverige, da mange mener, at det med de klimamål, der er i dag, er problematisk at have et reservekraftværk, der kører på en fossil energikilde.

Kulde sender strømpriserne mod himlen

Lukning af landets ældste atomkraftværk kan blive dyr for Sydsverige

Brist i svensk elnet har forsinket vindudbygning

Heller ikke næste år kan Sverige garantere et åbent elmarked

Mere fra EnergiWatch

Spirii vinder udbud på 300 ladestandere

Ladeopaeratøren har trukket sig sejrrigt ud af Region Hovedstadens udbud på 300 ladestandere, der skal sættes op i de kommende tre år. Spirii forventer at have installeret de første 100 allerede inden årets udgang.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs