EnergiWatch

Frygt for spændinger i Mellemøsten sender oliepriserne op

Olieprisernes optur fortsætter efter weekenden og har nu ramt det højeste niveau siden januar 2020.

Foto: LUCY NICHOLSON/REUTERS / X90050

Oliepriserne stiger mandag morgen til det højeste niveau i 13 måneder på frygt for spændinger i Mellemøsten, efter at en militærstyrke ledet af Saudi-Arabien i Yemen beretter om at have blokeret en drone fra en militær gruppe med iransk støtte. Samtidig understøttes priserne af håbet om en hjælpepakke og enden på nedlukningerne.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 63,51 dollar mod 61,57 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 60,75 dollar mod 58,49 dollar fredag eftermiddag.

En militærstyrke med saudiarabisk støtte oplyser søndag, at den har blokeret og ødelagt en drone med eksplosiver, der skulle være styret af gruppen Houthi, der får støtte fra Iran, med kurs mod Saudi-Arabien, oplyser saudiarabiske statsnyheder ifølge Reuters.

Det har løftet oliepriserne til det højeste niveau siden januar 2020.

"Et tidligt udsving i oliemarkedet blev udløst af nyhederne," siger Kazuhiko Saito, der er chefanalytiker i Fujitomi, til Reuters.

"Men priserne understøttes også af håbet om, at en amerikansk hjælpepakke og lempelse af nedlukningerne vil sætte skub i økonomien og brændstofefterspørgslen," fortsætter han.

USA's præsident, Joe Biden, pressede fredag på for at få tværpolitisk opbakning til en hjælpepakke på 1900 mia. dollar - svarende til 11.640 mia. kr.

Oliepriserne optur rider ifølge Reuters lige nu på et mindre udbud, efter at Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, sammen med allierede lande som Rusland i særdeleshed har skåret i produktionen.

Dertil løftes investorernes risikovillighed af en solide aktiemarkeder verden over, fortæller Satoru Yoshida, der er råvareanalytiker i Rakuten Securities, til Reuters.

Guldprisen falder mandag morgen, mens prisen på kobber stiger.

Mandag morgen koster en troy ounce guld således 1823,75 dollar mod 1827,25 dollar fredag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber samtidig 8397,75 dollar mod 8281,75 dollar fredag eftermiddag.

 

Oliepriserne falder efter ni uger med stigninger

Amerikanske råolielagre faldt væsentligt mere end ventet

Oliepriserne stiger til højeste niveau i 13 måneder 

Mere fra EnergiWatch

Norsk brintselskab får ny topchef

Elling Nygaard bliver topchef for norske Hydrogen Pro, mens Mårten Lunde træder af året efter børsnoteringen. I september åbnede selskabet sine første danske produktionsfaciliteter.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs