Mærsk Drilling sikrer borekontrakt til en værdi af 19,5 mio. dollar

Det er selskabets jack-up rig Mærsk Integrator, der skal udføre arbejdet i Nordsøen, fremgår det.
Foto: Maersk Drilling
Foto: Maersk Drilling
AF RITZAU FINANS

Det norske olieselskab Aker BP har tildelt Mærsk Drilling en borekontrakt til en værdi af 19,5 mio. dollar.

Det skriver det danske selskab i en meddelelse.

Kontrakten, hvis værdi svarer til 121,2 mio kr., omfatter to boringer, som efter planen skal igangsættes i tredje kvartal i 2021.

Det er selskabets jack-up rig Mærsk Integrator, der skal udføre arbejdet i Nordsøen, fremgår det.

"Det er dejligt at tilføje yderligere to brønde, der støtter Maersk Integrators boreprogrammer i hele 2021. Vi ser frem til at fortsætte vores tætte samarbejde med Aker BP," siger Mærsk Drillings finansdirektør, Morten Kelstrup.

Offentliggørelsen af den nye kontrakt med Aker BP kommer dagen efter, at Mærsk Drilling indgik en lignende kontrakt torsdag.

Her indgik det danske boreselskab en aftale med olieselskabet Tullow Ghana til en værdi af 370 mio. dollar.

Tullow-kontrakten starter i andet kvartal af 2021, hvor Mærsk Drilling skal bore ud for Ghanas kyst.

Maersk Drilling tildeles boreskontrakt i Ghana

Maersk Drilling indgår endelig kontrakt med Total

Maersk Drilling pønser på at gå ind i vindmøller og hav-produceret brint

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også