Oliepriser bliver hevet op af amerikansk optimisme

Bedre udsigter for amerikansk økonomi og froventerne om lavere produktion sender oliepriserne op.
Foto: JESSICA LUTZ/REUTERS / X03778
Foto: JESSICA LUTZ/REUTERS / X03778
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne stiger til højeste niveau i et år på optimisme omkring den amerikanske økonomi og forventninger om, at olieproducenterne vil holde produktionen nede.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 59,18 dollar mod 58,26 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 56,60 dollar mod 55,51 dollar torsdag eftermiddag.

"En øget tro på et opsving i økonomien, og på at olieefterspørgslen kommer tilbage lige om lidt, giver stor fremdrift for råolie," siger Vandana Hari, der er energianalytiker hos Vanda Insights, til Reuters.

Ifølge Vandana Hari kan Brent være på vej mod en pris på 60 dollar per tønde.

Markedet er blandt andet blevet påvirket af, at der i december var en større efterspørgsel på amerikanske varer, hvilket har styrket den amerikanske industri. Derudover har der fortsat været forhåbninger om en godkendelse af præsident Joe Bidens coronahjælpepakke på 1,9 billioner - eller tusinde milliarder - dollar.

Samtidig har Organisationen af Olieeksporterende Lande og dets allierede, kendt som Opec+, været gode til at holde olieproduktionen nede.

"Disciplinen hos Opec+ har været positiv," siger Michael McCarthy, der er chefstrateg hos CMC Markets, til Reuters.

Fredag morgen koster en troy ounce guld 1795,65 dollar mod 1786,76 dollar torsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber fredag morgen 7836,75 dollar mod 7815,75 dollar torsdag eftermiddag.

Analysehus: Efterspørgslen efter råolie kan have peaket i 2019

Olieselskaber kan fortsat blive plaget af corona i 2021

Oliekæmper vakler ind i regnskabssæsonen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også