Oliepriserne løftes af fastholdelse af Opec-produktionsaftale

Opec venter, at produktionsnedskæringerne vil holde markedet i underskud gennem 2021, på trods af at der samtidig ventes et fald i efterspørgslen.
Foto: RAMZI BOUDINA/REUTERS / X03395
Foto: RAMZI BOUDINA/REUTERS / X03395
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne stiger torsdag morgen, efter at Organisation af Olieeksporterende Lande (Opec) har fastholdt sin strategi med at producere mindre olie. Samtidig er de amerikanske olielagre faldet og nærmer sig det laveste niveau siden marts sidste år.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 58,74 dollar mod 58,73 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 56,04 dollar mod 56,13 dollar, mens en tønde natten til torsdag kostede 55,77 dollar.

Også olieproducerende lande som eksempelvis Rusland, der står udenfor Opec, fastholdt onsdag sin olieproduktion.

Det er ifølge Reuters et tegn på, at olieproducenterne er tilfredse med, at olielagrene lige nu drænes, selv om det fortsat er usikkert, hvornår efterspørgslen bedres, mens coronapandemien fortsat hærger.

"Oliepriserne er steget, nu hvor de olieproducerende lande har overbevist energimarkedet om, at Opec er fast besluttet på at genskabe markedsbalancen uden forsinkelse," siger Edward Moya, der er seniormarkedsanalytiker i Oanda, til Reuters.

Et dokument, som Reuters er i besiddelse af, viser, at Opec venter, at produktionsnedskæringerne vil holde markedet i underskud gennem 2021, på trods af at der samtidig ventes et fald i efterspørgslen.

De amerikanske olielagre faldt sidste uge med 994.000 tønder til 475,7 mio. tønder, oplyser det amerikanske energiministerium onsdag ifølge Reuters. Det er det laveste niveau siden marts sidste år.

Til sammenligning ventede analytikere en stigning på 446.000 tønder.

Markedsstemningen løftes af det øgede udbud af brugbare vacciner mod covid-19, oplyser Edward Moya til Reuters.

Det kan få oliehandlere til at løfte deres forventninger til et niveau som det før coronakrisen, forklarer han.

Samtidig løftes markedsstemningen også af nyheder om, at Demokraterne i den amerikanske kongres nu har taget første skridt mod en hjælpepakke på 1900 mia. dollar - svarende til mere end 11.700 mia. kr.

Guld- og kobberpriserne stiger torsdag morgen, hvor en troy ounce guld koster 1818,35 dollar mod 1835,90 dollar onsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller handles et ton kobber samtidig i 7826,25 dollar mod 7829,25 dollar onsdag eftermiddag.

Olieselskaber kan fortsat blive plaget af corona i 2021

Oliekæmper vakler ind i regnskabssæsonen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også