EnergiWatch

Stærk dollar og vaccineforsinkelser presser oliepriserne

Priserne presses af en stærk amerikansk dollar og tiltagende bekymringer om den globale olieefterspørgsel i kølvandet på vaccineforsinkelser.

Foto: Jacob Ehrbahn

Oliemarkedet er kommet noget svingende fra start torsdag morgen, hvor pilen dog generelt peger nedad.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 55,45 dollar mod 56,36 dollar onsdag ved dansk børslukketid. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 52,55 dollar mod 53,17 dollar onsdag eftermiddag klokken 17.

Styrkelsen af dollar vejer tungt på oliemarkedet og øvrige råvarer, der er prissat i den amerikanske valuta. Valutaen er steget fra indeks 89,206 tidligere i januar til nu 90,753.

Samtidig bekymrer oliehandlere sig om det fremtidige efterspørgselsbillede.

Det skyldes stigende smittetal på verdensplan, frygt for de nye og mere smittende varianter af virusset samt en sløv vaccineudrulning i Europa.

"Vi bevæger os nu fra kun at nedskrive på baggrund efterspørgslen i første kvartal til at indregne efterspørgselsproblemer i andet kvartal som konsekvens af den langsomme vaccinedistribution," siger Stephen Innes, chefstrateg hos Axi, til Reuters.

I Kina står man over for en ny bølge af coronavirus, der kan sætte sig i rejseaktiviteten og brændstofforbruget i den ellers travle nytårs-periode.

"Kina har været dem, der støtter markedet. Hvis vi ser problemer i Kina, bremser det virkelig efterspørgslen," vurderer råvareanalytiker i Commonwealth Bank, Vivek Dhar, over for Reuters.

Ser man ud over valutamodvind og coronaudfordringer, understøttes oliemarkedet af et markant fald i de amerikanske lagre af råolie.

Johan Sverdrup skal løfte produktionen

Biden vil fordoble USA's havvindproduktion 

Mere fra EnergiWatch

Ny dansk brintfabrik står klar

Green Hydrogen Systems nye fabrik i Kolding kan producere elektrolyseanlæg på 150 MW om året, men vil snildt kunne opskaleres til 1.000 MW.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs