EnergiWatch

Equinor er klar til at forlade flere lande

Den nye udlandschef hos Equinor, Al Cook, vil rydde op i landvirksomheden og droppe flere forskellige markeder. Det fortæller han til E24.

Foto: Nerijus Adomaitis/Reuters/Ritzau Scanpix

Den internationale virksomhed hos Equinor har ikke været lønsom nok. Det anerkender Al Cook, ny udlandschef hos den norske oliekæmpe, i et interview med mediet E24. Her gør han det klart, at den internationale portefølje skal være "smallere og dybere" og med færre lande, at tilgangen til landvirksomheden skal ændres, og at nye kerneområder skal udvikles – heriblandt Brasilien:

"Ændringen i porteføljen er en rejse, som vi var i gang med, før jeg overtog. Tidligere var vi til stede med olie- og gasvirksomhed i 30 lande. Nu er det 20. Den her uge annoncerer vi, at vi trækker os ud af De Forenede Arabiske Emirater og Australien," siger Al Cook.

Og der kommer flere på listen, afslører Equinor-chefen. Equinor er også allerede ude af Myanmar og Sydafrika. Spørgsmålet er, om der også kommer til at ske noget i USA, hvor Equinor har mødt stor kritik. Ifølge Equinor selv har selskabet tabt 190 mia. norske kr. i et forsøg på at sætte sig på skiferindustrien. Denne satsning skal også studeres nøje over de kommende måneder, afslører Al Cook.

Han begyndte sit job som udlandschef hos Equinor ved årsskiftet. Han har været hos selskabet i fem år – de seneste tre som en del af koncernledelsen. Fra 1. juni bliver han også ansvarlig for efterforskning internationalt og for Brasilien. Det sker som følge af en ny organisering af Equinor.

 

Equinor og Maersk Drilling overvejer deres medlemskab af magtfuld olielobby 

Rystad: Skiferindustrien stabiliserer sig i 2021

Britisk olieselskab holder fast i 8. udbudsrunde

Equinor vil være – rigtigt – CO2-neutral 

Mere fra EnergiWatch

Ørsted-direktør stopper

Declan Flanagan, ansvarlig for Ørsteds onshore-forretning, har opsagt sin stilling efter tre år. Han har brug for forandring, lyder det.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs