
Borr Drilling stiger 5,5 pct. til 8,24 norske kr. på børsen i Oslo, efter at den norske borerigkoncern, der er rival til danske Maersk Drilling, har vekslet en hensigtserklæring til en kontrakt på to brønde for jack-uppen Norve.
Det skriver Blooomberg News.
Ordren er til BW Energy og jack uppen ventes at komme i drift til april i Gabon.
Ifølge den seneste flådestatusrapport har Borr Drilling tilføjet 35,1 mio. dollar til ordrebogen og samlet set mere end 480 dages drift.
Borr Drilling meddeler også, at Prospector 1 har modtaget en hensigtserklæring med en eksisterende kunde om yderligere tre brønde.
I USA er antallet af aktive borerigge steget for syvende uge i træk, viser en opgørelse fra olieserviceselskabet Baker Hughes, som har stået for optællingerne siden 1944.
Antallet af aktive borerigge i USA målrettet oliefelter er den seneste uge steget med 8 til 275. Inklusive boringer i gasfelter steg antallet af rigge i denne uge med 9 til 360.
Trods fremgangen er tallet langt under niveauet før coronakrisen.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)
Borr Drilling sælger rig og tager to rigge ud af markedet
Godt 70 rigge venter i kulissen for presset boresektor: Mange bliver sandsynligvis der