EnergiWatch

Oliepriserne under pres efter smitteopblussen i Kina

Kina har oplevet den største daglige stigning i covid-19-tilfælde i mere end fem måneder, oplyser det kinesiske sundhedsmyndigheder mandag.

Foto: Jacob Ehrbahn

Oliepriserne falder mandag morgen som følge af bekymring for aftagende efterspørgsel under de hårde coronanedlukninger i Europa og nye bevægelsesrestriktioner i Kina, hvor der er er set en stigning i covid-19-smitten i Hebei-provinsen.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, brent, koster mandag morgen 55,34 dollar mod 55,49 dollar fredag eftermiddag. Natten til mandag var prisen oppe i 56,39 dollar, som var det højeste siden februar, før den begyndte at falde til morgenens niveau.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 51,78 dollar mod 52,24 dollar fredag eftermiddag.

"Covid-hot spots, der brænder igen i Asien, med 11 mio. mennesker ramt af lockdowns i Kinas Hebei-provins ... har sammen med et strejf af usikkerhed om den amerikanske centralbanks pengepolitik udløst en vis profithjemtagning denne morgen," skriver chefmarkedsstrateg Stephen Innes fra Axi i et notat ifølge Reuters.

Kina har oplevet den største daglige stigning i covid-19-tilfælde i mere end fem måneder, oplyser det kinesiske sundhedsmyndigheder mandag.

Epicentret for det nye udbrud er i hovedstaden i Hebei-provincen, Shijjazhuang, hvor der som følge af frygt for smittespredning til andre steder er indført forbud mod at forlade byen.

På andre dele af råvaremarkedet ses der fald i både guld- og kobberpriserne med samme begbrundelse.

Mandag morgen koster en troy ounce guld 1834,56 dollar mod 1949,01 dollar fredag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber mandag morgen 7990 dollar mod 8142 dollar fredag eftermiddag.

2020 gjorde kål på olieindustrien som vi kender den

2020 bliver et historisk dårligt år for olie-nedskrivninger

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs