EnergiWatch

Equinor anmeldes for tre ulovlige udslip

Miljødirektoratet i Norge har anmeldt Equinor for tre ulovlige udslip fra Mongstad-raffinaderiet.

Foto: PR / Equinor / Helge Hansen/Digital

Equinor er blevet anmeldt for i tre tilfælde at have været skyld i ulovlige udslip. Det drejer sig både om akut forurening som følge af rørbrud samt udslip til jordområdet omkring raffinaderiet i Mongstad, hvor alle tre udslip har fundet sted.

Det oplyste den norske klima- og miljøminister Sveinung Rotevatn onsdag, skriver mediet Dagens Næringsliv.  

Mongstad er det største raffinaderi i Norge, og i november fremlagde Equinor en intern rapport, der viste, at der kan være foregået olielækager herfra i flere årtier. Det er på den baggrund, at Miljødirektoratet har anmeldt Equinor for tre konkrete udslip.

I det hele taget var Equinor stærkt udfordret på sine forskellige norske landanlæg over efteråret og vinteren. Forud for rapporten om Mongstad blev selskabet ramt af en brand på sit Melkøya-anlæg ved Hammerfest, og i starten af december gik der også ild i metanolfabrikken på Tjeldbergodden.

Equinor får påbud for Martin Linge 

Equinor fintuner Statfjord Øst 

Equinor giver stor ordre på Johan Sverdrup

Equinor ramt af endnu en brand 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs