EnergiWatch

Storbritannien tegner linjerne for sin fremtidige olieudvinding

I kølvandet på Danmarks store Nordsø-aftale er også briterne på vej med en omstillingsplan for sin olie- og gasindustri. Klimagrebet strammes, men investeringerne skal fastholdes.

Foto: Andy Buchanan/Reuters/Ritzau Scanpix

Med kun lidt over et par uger tilbage før Brexit, har den britiske regering nok at se til disse dage, hvor en handelsaftale fortsat udestår. Men the show must go on, og således har regeringen også fundet tid til at endevende olieindustrien.

Således beskriver flere britiske medier tirsdag et white paper, som både har til formål at understøtte nye investeringer i industrien efter corona-pandemien men samtidig skal sikre den britiske reguleringsmyndighed yderligere beføjelser i forhold til at mindske industriens klimamæssige fodaftryk.

Det sker halvanden uges tid efter, at Danmark præsenterede sin store plan for fremtidens olie- og gasproduktion. Her blev et bredt flertal i Folketinget enigt om at stoppe al produktion i 2050 og gøre en ende på de tilbagevendende udbudsrunder.

Briterne har ligesom Danmark et mål om CO2-neutralitet i 2050.

I det britiske white paper kommer det også frem, at regeringen satser på at lave en aftale omstillingsaftale med den britiske olie- og gasindustri i løbet af første halvår 2021. Der vil ifølge regeringen blive tale om en "quid pro quo"-aftale mellem politikerne og industrien.

Omstillingsaftalen skal tegne de langsigtede linjer for industrien og sikre, at den mindsker sine CO2-udledninger. Myndigheden Oil & Gas Authority, som overvåger industrien, skal f.eks. kunne slå hårdere ned på venting og flaring, lyder det.

Derudover skal den kommende omstillingsaftale fokusere på at fastholde job i industrien, f.eks. ved at etablere projekter inden for CO2-fangst og -lagring.

Brancheorganisationen Oil & Gas UK har allerede lovet, at industrien kan mindske sine udledninger med 50 pct. i 2030 og 90 pct. i 2040.

Den britiske olie- og gasindustri leverer hver dag godt 1 mio. tønder olieækvivalenter.

 

Danmarks "måske største gasfelt" kan være på vej trods oliestop

Statens olieselskab venter nyt liv og flere investeringer i Nordsøen

Dan Jørgensen: Fin balance mellem signalværdi og ny olieproduktion

Dansk olieproduktion lukker i 2050 – udbudsrunderne forsvinder 

Mere fra EnergiWatch

Equinor starter brandramt gasanlæg op igen

Equinors anlæg for flydende gas i den nordnorske by Hammerfest blev i 2020 raseret af en stor brand. Siden har en genåbning været udskudt flere gange, blandt andet på grund af coronakrisen. Nu starter anlægget snart op igen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs