EnergiWatch

Oliepriser falder på bekymring om højere produktion

Faldet i oliepriserne kommer forud for et møde blandt Organisationen af Olieeksporterende Lande og dets allierede.

Foto: Colourbox

Mandag morgen falder oliepriserne på bekymringer om, hvorvidt de olieproducerende landes planlagte produktionsnedskæringer vil gå igennem og dermed skabe mere balance på oliemarkedet.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 47,61 dollar mod 48,11 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 44,95 dollar mod 45,38 dollar fredag eftermiddag.

Faldet i oliepriserne kommer forud for et møde blandt Organisationen af Olieeksporterende Lande og dets allierede, kendt som Opec+, der skal beslutte sig for, hvorvidt de foreløbige produktionsnedskæringer vil blive forlænget.

I løbet af november har nyhederne om mulige coronavacciner og dermed håbet om, at der snart kommer en ende på coronapandemien, fået oliepriserne til at stige med mere end 20 pct. Det er den største månedlige stigning siden maj.

Vinterhalvårets bølge af coronasmitte ventes at skære 3 mio. tønder om dagen på den globale olieefterspørgsel i første halvdel af 2021. Analytikere venter derfor, at Opec+ vil beslutte sig for at forlænge nedskæringerne.

I Kina, der er verdens andenstørste økonomi og verdens førende olieimportør, er fabriksaktiviteten i november steget til det hurtigste niveau i mere end tre år. Dermed vil Kina blive den første store økonomi til at komme sig ovenpå coronakrisen.

Redningsplan for kriseramt rigselskab godkendt i USA

Shell fyrer op for flaring under vedligehold 

Mere fra EnergiWatch

Tysk regeringskoalition går efter kulstop i 2030

SPD, De Grønne og FDP går ind i regeringsforhandlinger med fremrykning af det tyske kulstop med otte år, afsættelse af to pct. af Tysklands areal til landvind, krav om sol på industritage og afskaffelse af EEG-tariffen for at nedbringe elpriserne på papiret.

IT-problemer med varmepumpe-pulje blev hurtigt løst

Ifølge Energistyrelsen var der indledningsvist tekniske udfordringer for ansøgere til efterårets bygningspulje. Problemerne blev dog hurtigt løst, men på trods af 14 dage med minimal kø til ansøgning, er der stadig masser af millioner tilbage i puljen, melder myndighederne.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs