EnergiWatch

Olieprisen fortsætter opturen på vaccineforhåbninger

Olieprisen fortsætter mandag sin fremgang, idet handlerne har løftet deres forventninger til et opsving i efterspørgslen takket være vellykkede coronavirus-vaccineforsøg, hvilket dog bliver modarbejdet af fornyede nedlukninger i flere lande.

Foto: Jacob Ehrbahn

Stemningen i oliemarkedet er også understøttet af håb om, at Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, Rusland og andre producenter i gruppen kaldet Opec+ vil holde råolieproduktionen i skak.

Råolieprisen er ifølge Bloomberg News steget med tæt ved 20 pct. i november, idet medicinalselskaber har gjort fremskridt med coronavirusvacciner.

Pfizer og Biontech ansøgte fredag om en nødgodkendelse for deres vaccine og Moderna annoncerede positive foreløbige resultater fra et et sidste-fase-forsøg og sagde, at det er tæt på at søge om en nødgodkendelse.

"Den positive stemning fortsætter med at blive drevet af de seneste gode nyheder om effekten af coronavirusvacciner under udvikling samt forventningerne om Opec+-mødet i slutningen af denne måned, hvilket kan forlænge produktionsbegrænsningerne med 3-6 måneder," siger Stephen Innes, global markedsstrateg hos Axi, til Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 45,14 dollar mod 44,37 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 42,51 dollar mod 41,94 dollar fredag eftermiddag.

Maersk Drilling klar til at skrotte rigge for at rydde op i boresektor

Saudi-Arabien vil være verdens største brinteksportør 

Mere fra EnergiWatch

Dansk udbud ender i forventet fiasko

Trods 1,2 mia. kr. i puljen tiltrak det teknologineutrale udbud ikke et eneste bud. En naturligt resultat af en ubrugelig udbudsmodel, fastslår Dansk Energi, der i lighed med flere af de største aktører vil have puljen overført til forlængelse af udligningsordningen.

Wind Denmark jubler over tomt udbud

Det fuldstændige fravær af bud i det teknologineutrale udbud viser, at der ikke er behov for statslig understøttelse af landvind, mener organisationen, der dog også kritiserer udformningen af udbuddet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs