EnergiWatch

Fald i olielagre løfter oliepriserne - usikkert valg bekymrer

Onsdag morgen er der ikke noget entydigt resultat fra det amerikanske valg, og det gør oliemarkedet uroligt.

Onsdag morgen er der stadig ikke noget klart svar på, hvem USA's næste præsident skal være. | Foto: RACHEL WISNIEWSKI/REUTERS / X07206

Oliepriserne stiger onsdag morgen, efter at tal fra en industrigruppe viser et stort fald i de amerikanske olielagre. Usikkerheden omkring det amerikanske præsidentvalg præger dog oliemarkedet, mener analytikere.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 40,44 dollar mod 40,18 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 38,37 dollar mod 38,17 dollar tirsdag eftermiddag.

I den seneste uge er oliepriserne faldet med mere 10 pct. Det skyldes ifølge Reuters det stigende antal af smittede med covid-19 verden over samt restriktioner, hvilket skader udsigterne for efterspørgslen.

"Risikoscenariet, som markedet frygter mest, er et uklart valgresultat lige nu, eftersom de steder, hvor der optælles stemmer, ikke er så entydige, som det kunne have været tidligere på morgenen," siger Lachlan Shaw, der er chef for råvareforskning i National Australia Bank, til Reuters.

"Markederne afspejler det," fortsætter han.

Olielagrene i USA faldt i sidste uge med 8 mio. tønder til 487 mio. tønder, viser tal fra industrigruppen American Petroleum Institute (API) tirsdag ifølge Reuters.

Til sammenligning ventede analytikere ifølge en stigning på 890.000 tønder.

Nedlukninger i Italien, Norge og Ungarn vejer ifølge Reuters også på oliepriserne.

Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og allierede som Rusland - samlet kendt som Opec+ - ventes at øge produktionen med 2 mio. tønder om dagen fra januar.

Organisationen har i længere tid skåret i produktionen med 7,7 mio. tønder om dagen.

Både Opec og Rusland overvejer dog større produktionsnedskæringer i 2021, fortæller kilder til Reuters.

Guld- og kobberpriserne falder onsdag morgen, hvor en troy ounce guld koster 1897,43 dollar mod 1907,48 dollar tirsdag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller handles et ton kobber samtidig til 6801,50 dollar mod 6840,50 dollar tirsdag eftermiddag.

Britisk olieselskab holder fast i 8. udbudsrunde

Rambøll-direktør om valgsejr til Biden: "Et kolossalt positivt vækstscenarie" 

Mere fra EnergiWatch

Tysk regeringskoalition går efter kulstop i 2030

SPD, De Grønne og FDP går ind i regeringsforhandlinger med fremrykning af det tyske kulstop med otte år, afsættelse af to pct. af Tysklands areal til landvind, krav om sol på industritage og afskaffelse af EEG-tariffen for at nedbringe elpriserne på papiret.

IT-problemer med varmepumpe-pulje blev hurtigt løst

Ifølge Energistyrelsen var der indledningsvist tekniske udfordringer for ansøgere til efterårets bygningspulje. Problemerne blev dog hurtigt løst, men på trods af 14 dage med minimal kø til ansøgning, er der stadig masser af millioner tilbage i puljen, melder myndighederne.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs