Medie: Verdensbanken finansierer fossil energi for mia. af dollars

Verdensbanken erkender ifølge Økonomisk Ugebrev at finansiere projekter, der fokuserer på fossil energidistribution og kapacitetsudvikling for milliarder af dollars.
Foto: Bloomberg/Bloomberg
Foto: Bloomberg/Bloomberg

Verdensbanken kritiseres af international klimaorganisation for massivt at finansiere fossil energi flere steder i verden. Verdensbanken oplyser til Økonomisk Ugebrev, at man ikke længere støtter projekter, som udvikler eller leder efter nye oliefelter.

Men Verdensbanken erkender at finansiere projekter, der fokuserer på fossil energidistribution og kapacitetsudvikling for milliarder af dollars , skriver ugebrevet.

Ifølge klimaorganisationen Urgewald underminerer Verdensbanken derved den grønne omstilling ved at gøre fattige lande afhængige af fossilenergi.

"Verdensbankens milliarder i offentlig bistand fordrejer markedet til fordel for fossile brændstoffer frem for vedvarende energi, hvilket bremser energiomstillingen. I stedet for at skabe en retfærdig energiomstilling skaber Verdensbanken mere afhængighed af fossile brændstoffer," siger Heike Mainhardt, seniorrådgiver for multilaterale udviklingsbanker i Urgewald.

Verdensbanken har, ifølge Urgewald, siden Parisaftalen i 2015 finansieret den fossile energisektor for milliarder af amerikanske dollars.

Research foretaget af Urgewald afslører, at Verdensbanken har investeret over 12 milliarder dollars i fossile brændstoffer siden Parisaftalen, hvoraf 10,5 milliarder dollars vedrører direkte finansiering af nye projekter inden for fossile brændstoffer.

Økonomisk Ugebrev har spurgt Verdensbanken om de anerkender kritikken og accepterer de milliardbeløb som Urgewald oplyser. Verdensbanken afviser ifølge ugebrevet ikke tallene men oplyser, at de siden 2019 ikke har finansieret olieprojekter i "upstream-sektoren".

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også